Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
288 og burde endnu ffee meget for at hævr den indenlandffe Stamme blot med Hensyn til Mængden af Uld og Kroppens Kjodfuldhed. For nogle Aar siden lod jeg komme endeel Lam af nogle af de bedste indenlandffe Faar, man antræffer i Fyen, for dermed at besætte en lille, til Sædeavl mig for langt fraliggende Gaard. Racen syntes mig imidlertid at trænge til Forbedring, da Ulden var temmelig grov, og de bleve derfor krydsede med spanske Væd- dere. Men den største Deel af dette lille Schceferi, som var be- stemt til at flulle stige til 100 Stykker Moderfaar, er, tilligemed 30 til 40 spanske Beder, i Vinteren 18^ bleven et Offer for tvende paa hinanden folgende vaade Sommere, som de et kunde taale paa mine med Moser gjennemskaarne Jorder. Det almindelige Antal Faar, Bønderne holde, er 10-16 Moderfaar, efter Gaardens forffjellige Størrelse, Beskaffenhed og Indretning. Om Kronborg Amt, forsaavidt Aaret 1822 an- gaaer, henvises til den i 19de Afdeling meddeelte Tabel, som op- giver Antallet for hvert Sogn ifærj men som summarisk for hele Districtet bliver omtrent 11 Moderfaar for hver Gaard. Bonden holder ikke Faar for at sælge Uld, men i Almin- delighed forbruges alt hvad hans Flok afgiver. Lammene deri- mod sælges, og, under fordeelagtig Afsætning, hvor et tidlig fodt, godt Lam ofte er betalt med 11 -13 Mark, giver Flokken alligevel en retgod Indtægt. Men maadeligeLam koste ogsaa undertiden neppe det Halve, og naar derhos Moderen ikke giver over et Par Pund Uld, betale de Vinter- og Sommerfoderet kun ringe. Bonden sælger sine Lam et gjerne, for de ere klippede, da hans Uldforbrug er betydeligt; thi næsten hos alle faae de fleste Tjenestefolk Klæ- der. Heri vil for Størstedelen findes Grunden, hvorfor Bon- den i Almindelighed hverken for eller nu har gjort meget af at forbedre sin Race med spanske Væddere. Uagtethan seer/at disses A'kom i forste Led allerede giver mere og finere Uld, saa paa, stjonner han det sidste lidet, og den større Qvantitet imodsætter M (for .nd„, rigtignok indbild.) og ben «ImmbfUge M-mng, at den fine« Uld «j „ faa fjærf ti, S«°wp-r cg g'°v° hvilket »tt kund- noge„ @runb tijefom °gsaa, °- d-t ind-nlandfl- F.wr $am føbec l<m bedre, -nd btt span«!-. Desubm b°.,f-ld« M-Ikmng-n