Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
292 begynde de mere og mere at spille en betydelig Rolle. Blot Bon. dekonen vilde have den Ulejlighed at koge dem, saa er jeg overbe- viist om, at de næsten ganske vilde fortrænge Brødet til Middags- sulet. Hvor altsaa, med Undtagelse af Kartofler og Gronkaal, i det Hele bruges saa ubetydeligt af Havevoexter, der kan Have- dyrkningen heller aldrig blive nogen Gjenftand; thi Hovedstaden ligger for langt »ravs, tilatviderkunneconcurreremed Amagerne. Men at disse flulle kunne faae Afsætning hos os med deres Hvid« kaal og Gulerødder, hvormed man ei alene seer dem komme paa Markederne, men stundom selv kjere omkring paa Landet, hvor Bonden saavel som Huusmanden med Glæde afkjober dem deres Ware, foruden at Mange hele Vinteren igjennem lade medbringe det saakaldte Amagertoi fra Kjobenhavn: dette er en Skam for vor Havedyrkning og stiller vor Indolence i den Henseende i det klareste Lys. , Forbruget af Frugt er heller ikke stort hos os, fordi Nord- boen ikke tæller den blandt Fodevarene. De mere simple Sor- ter, hvoraf, ligesaavel fom af den finere, i sydligere Lande torres store Masser til Vinterfode for alle Classer af Beboerne, kunne her derior næsten flet ikke afsættes, saasnart vi engang blive vel- signede med en rigelig Host. Selv ftin Frugt falder da til en me- get lav Priis, endog i Hovedstaden, forbi det, man nyder deraf som en Tilgift over Hungerens Tilfredsstillelse, ei kan medtage meget. Saaledes er det altsaa ganske naturligt, at Frugthave- dyrkningen ei kan have udbredt sig til storre Omfang, og denne saavelsom Kjokkenhavedyrkning have omtrent holdt Skridt. At forbruge Frugt eller Havevoexter til Fodefor Kreaturene, dertil koster Anlægget for meget, og denne tilvejebringes i alt Fald langt lettere paa en Kartoffelmark. — En Undtagelse fra det om Frugts ringe Forbrug Anforte gjore Kirsebær. Wel tjene disse allermindst som egentlig Fode; men de kunne desuagtet afsættes i stor Mængde til Hovedstaden, og Kirsebærtræer betale deres Plads me- get godt i Amtets sydlige Deel. Men uagtet det ringe Forbrug og en i det Hele taget maa. delig Afsætning af Havevoexter, saavelsom af Frugt, burde Bon. dernes Haver dog voere anlagte langt stor-e, og tildeels efter en