Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

310 og paa flere dertil stedende Moserender og med disse i Forbindelse staaende Moser. Ligesom Hornsherred er meest blottet for Skov, saaledes er her i det Hele taget heller ingen Rigdom af Torv. Jcegerspriis Gods har, hvad Fleertullet af Beboerne angaaer, vel ingen Man» gel, men dog er dette Tilfældet i det Enkelte. Nordskovens mange og gode Torvemoser, hvor Trængende af Godsets Beboere have saget anviist Torveskjoer, kunde i Tiden maaskee blive vigtige for Omegnen, saavelsom indbringende for denKongl. Kasse, som nu kun har liden Indtægt af denne betydelige Skovindhegning. Svan- holms Bondergods er tildeels blottet for Torv, men paa een af Hovedgaardens Marker sindes en god, endnu en stor Mængde Torv indeholdende Mose, hvortil de trængende af Godsets Bebo- ere have havt Adgang. Mere end nogen anden Deel af Horns- herred har Ouro Mangel paa Torv og er derfor, ved den forhen ommeldte, under saadanne Omstændigheder ligesaa uforsvarlige som ubegribelige Forsømmelse af Hegnets Beplantning med hastig- voxende Træarter, maaskee i den Nødvendighed, ved Afskalling af Strandengene, Aar for Aac at forringe dem. Torvehandelen til Hovedstaden indgriber for dybt i Land- oeconomien paa Frederiksborg Amt, har for betydelig Indflydelse paa Agerdyrkningens Stand, paa Bondens Stilling, ja selv paa Moralitet og intellectuel Udvikling, til at vi ikke eengang endnu maatte komme tilbage dertil, for at betragte denne Industriegreen mere concentreret. Uncegteligt er det, at Torvehandelen i Forening med Kul- sviening i den forste Tid efter Udskiftningen stod Agerdyrkningens Fremgang i Veien,fordi Beboerne derved bleve vante til el ustadigt Liv, og bekjendte med alle de Lyder, et bestandigt Ophold paa Lande- vejen aoltr. Derhos blev især den mindre Parcellist og den hestehol- dende Huusmand —hvilke i de Tiderneppe kunde kaldes jorddri- vende—ganffe vænnet af med egentligt og stadigt Arbejde, og ei min- 'bre forsomte efterladne Bonder deres Avling for Torvehandelens Skyld. Den mere ordentlige jordbruger derimod har stedse kun betragtet Torvefabrication og Torvehandel som et Middel til at sætte GaardensArbeidskrafti Virksomhed, paa TiderhvorAgerdyrk- ningen hverken behøvede alle Hænder eller alle Trcekkedyr; og derfor