Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

311 fv det, at man sinder langt mere Virksomhed paa en AvlAgaard, som tillige har betydelig Torvehandel, end hvor Materialet dertil mangler eller Lejligheden til at benytte det ei er fordeelagtig. Be- tragte vi, hvormeget Hesteholdet paa en Avlsgaard koster, i For- ' held til det Arbeide, Jordens Drift alene fordrer, dersom ikke usædvanlige Forbedringer foretages, saa kunne vi vel ikke nægte, at Torvehandelen paa en meget fordeelagtig Maade boder paa dette Afsavn af Leilighed til, at kunne gjore Hestekraften directs indbringende, ligesom Torvcfabricationen bevirker det Samme med Hensyn til Gaardens Beboere af næsten enhver Alder. I Egne, som have mange jordlose Huusmænd og Indsiddere, giver dette Arbeide disse—og derhos ogsaa især Fruentimmerne, som ellers kun fortjene lidet med deres Rok — en god og varig Fortje, neste indtil Hosten kalder dem til Andet; og langt lettere kan Ar- bejdsmanden med sin Familie gaae Vinteren imode i de Egne, hvor der drives betydelig Torvehandel, end hvor delte ikke er Til- fældet. Hole Torvepriser, saasom i Aaret 1828 og den forste Deel af den derpaa folgende Vinter, samt flere Gange i betydelig langt tilbageliggende Aar, have hævet mangen driftig Mand til Velstand og forebygget mange Tilbagekomnes Undergang. Men dette er mindre vigtigt, end Virkningen af Torvehandelen i den forbigangne Periode, hvor alt hvad Landmanden havde at soelge. Torven ei undtagen, stod saa meget lavt. Det, manda bebrejdede Torvehandelen, at den ikke indbragte Landmanden mere, end det paa Fabrikationen og Jndkjorselen anvendte Arbeidcs taalelige Erstatning, at altsaa Intet havdes for Torven selv, er ingenlunde ugrundet. Jeg vil endog indrømme mere, den Torvemose-Eier, som ffulde have leiet til Alt, bande til Arbeide og Kjorsel, havde maaffee i mange Aar selv tilsat Penge; men deraf fremgaaer aldeles ikke, at disse Eiere havde gjort bedre i, nt lade deres Moser ligge urørte og anvendt hele deres Kraft til Jordloddens Dyrkning og Forbedring. Uden at ville nægte, at en Landmand, som er formuende nok til at kunne anbetroe sin Jordlod en storre Capital, end efter Agriculturens nuværende Stand og den seneste Periodes Afsætningsforhold, famt efter de Flestes bvne kan ventes, vel ved ualmindelige Jordforbedringer kunde frnde Leilighed til, fordeelagtigen at anvende Gaardens hele