Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

312 Heste- og Menneflekraft alene paa Jorbdriften, tøt jeg dog paa, staae, at, saa som Tingen staaer hos os og især noget længere til- bage har staaet, gaves der kun faae Steder, hvor Lejlighed og Evne var forhaanden, saa driftig paa eengang at angribe Jord, forbedringens Værk, at ikke stedse nogen Kraft, iserr Hestekraft, havde været tilovers, til at kunne anvendes til en Bmæringsvei, onffeligst netop paa Tider, hvor alle Landmandens Producter stode saa lave, at Den, som alene var indskrænket til den egentlige Avlsdrift, oiensynlig Aar for Aar kom mere tilbage. Derimod gik, uagtet Torvens ringe Priis, netop den driftigst dermed sig befattende'Landmand de tunge Tider lettest igjennem, havde Kraft tilovers til sin Jordlods Forbedring, fordi han aldri'g, saale. des som hiin, var blottet for Penge, denne nødvendigste Betingelse for jorbbrift og Jordforbedring. Exempel paa Fremgang i Ager, dyrkningen, netop hos Bonder, som have været meget driftige ved deres Torvemoser, haves ikke saa faae af paa Hirschholms Amt, og uagtet der, hvor Torvehandelen gaaer meget stærk, sælges for- holdsmæssig mindre af Sæd og Fedevare, staae dog kun faae for denne Næringsvej blottede Agerdyrkere sig saa godt som disse, stjor^dt de i mange Aar, hvor Torven var i lav Priis, ikke have kunnet betragte deres Moser for Andet, end et Middel til at gjore Gaardens Kraft frugtbringende; hvorhos Udbyttet ikke var at betragte som en rentebringende Capital, liig de egentlige Jordforbedringer, men som Rente selv til den paavendte Arbejdskrafts fulde Belob, der da tildeels kunde komme Agerdyrkningen tilgode og anlægges her som Capital. Ogsaa Overskud over den paavendte Arbejdskraft har ofte og betydelig nok fundet oteb, til at man skulde kunne betragte den op, flaarne Mose som et tabt Grundstykke. Hvad have Norges og flere nordligeEgnes Skovejere mere afderes Skove, end hvadTorvemoser, selv under Tørvens laveste Priis, tilbyde disses Eiere: Lejlighed til at arbeide paa Materialiernes Tilvirkning og videre Fremforsel, for dernæst at faae dette Arbeide i det Hoiefte godt betalt Anden Indtægt gav Skoven ikke sin Eier dengang jeg bereiste hine nord- l.ge Fjeldegne, og neppe troer jeg. Sagen har forandret sig siden t.l Skoveierens Fordeel. Men alligevel ansees Skoven for Nor- ges storsie Rigdom, Skovejeren for en lykkelig Mand ' - Unæg, Ul& er btt, at det idelige Ophold paa Kjøbenhavns Landevei