Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
317
HuuSfliden har stedse der flt sikkreste Hjem, hvor Beboerne
udelukkende klæde sig i deres egne Fabricator. Dette er for ©tør»
stedeel Tilfældet hos os, og heri ligger især Grunden, at Fruen-
timmerne ikke, efter Mandfolkenes Exempel, tilbringe saa meget
af Vinterens Tid med Lediggang. At Varerne kunne gaae i
Handelen, er godt, og har været vigtigt for mange Egne; men
vigtigere er et udelukkende Forbrug af Huusflidens Frembringelser
i Huset selv; thi Handelsconjuncturene kunne forandre sig, og i
stor Velstand værende Landstrækninger have vi i de seneste 30 Aar
seet alene af denne Aarsag at blive forarmede. Klæde Land-
boerne sig derimod udelukkende i hjemmegjorte Torer, lonnes Tje-
nestefolkene dermed, saa forbliver os en sikker, stedsevarende Af-
sætning, og Huusfliden kan da aldrig dale under et vist Punkt;
hvilket jeg holder for vigtigere, end Fabrikation for en ustadig
Handel. Uden derfor at sætte ringe Priis paa en mere i det
Store gaaende Virkekreds for Huusfliden, som jeg i mange Aar
har seet udbrede Velstand over store Provindser, indtil forandrede
Handels» og Jndustrieforhold forstyrrede deres Virksomheds jævne,
lønnende Gang, formener jeg, at det hos os, og under Huusfli-
dens nærværende Stand her, frem for alt er vigtigt, at den hæ-
derlige Skik vedligeholdes, at Almuen klæder sig i sin egen Flids
Frembringelser. Men Moden tyranniserer Landboen, ligesaavel
som de hoiere Stænder, og paafaldende nok har den netop i den
Tid, hvor Landmandens Velstand begyndte at aftage, fortrængt
en Deel af Fruentimmernes, dem saa vel klædende Nationaldragt.
Sjælden f. Ex. seer man mere de strikkede kortærmede rode Trsier,
i hvis Sted langærmede af udenlandsk Bomuldstoi have indsneget
ftg hos Mange. Dog have i det Hele de hjemmegjorte Toier
endnu Overvægten. Saaledes have Skjorterne næsten ganske endnu
vedligeholdt sig af hjemmegjort Hvergarn, ofte meget smukt og
stedse foretrukket det jydske. hvormed Tjenestepigerne ikke ere vel
fornorede, naar man vil give dem det i Lon istedet for hiint.
Hos Mandfolkene har Moden vel ogsaa viisk sit Herredømme,
men uden derved stort at fortrænge de hjemmegjorte Toier. Den
lange brune Troie eller Halvksole, som for 20 2far siden endnu
var temmelig almindelig, er hos Karlen for længe siden ombyttet
med kort, meest mmkeblaae Dalms-Trsie, i hvilken hau, med fine