Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
318 fnevre lange Buxer af samme Toi, seer ret rask ud. Vel ere disse sidste tildeels atter fortrængte af vide Buxer, thi altfor længe har Ksobstedbeboeren holdt ved denne Mode, til at ikke Bon- dekarlen skulde være fulgt efter; men Farve og Toi ere endnu de samme. Desten er næsten altid af Hvergarn. Den ældre Bonde gaaer gjerne i Frakke til Hsitid, men heller ikke her har jeg sect Andet endnu, end hjemmegjort Vadmel eller Klæde; thi den Forfinelse, at stundom et Stykke Vadmel sendes til Kjobenhavn for at beredes til Klæde, har rigtignok i den senere Tid tiltaget. Af Silkebaand hænger Bondepigen ofte en for- færdelig Mængde paa sig, og da Huusfliden ikke kan frembringe Noget, som kunde sættes i disses Sted, er man vel nodt til at bære over med denne Pynt. Paa hvad Maade det iovrigt bedst kunde forebygges, at de hjemmegjorte Torers Brug til Almuens Paaklædning ikke fortrænges mere, dette er en Gjenstand, som vist ikke saa let vil sinde sin Afgjorelse. Vanskeligt er det, paa passende Maade at opmuntre Huus, flid, men at fremlokke den, hvor aldeles ingen exiskerer — jeg nwiiit at bringe vor Bonde og hans medens Binteraftenerne mere end dovne Tjenestekarl og de under saadant Exempel opvoxende Drenge til at bestille Noget, — dette er langt vanskeligere. Jeg er overbeviist om, ar man forgjæves vilde gjore en Indret- ning ved sin Hestestald til ved Lys der at kunne ffjære Hakkelsen. Karlen, som blev anmodet om dette, forlod vist hellere Tjenesten, selv om man særskilt vilde betale ham for dette extraordinaire Ar- beide, end at lade sig overtale dertil. — 2lt sammensye noget ved Seletoiet? — For gaaer han med det til Skomageren — isoer naar en Kro er der i Nærheden — uagtet Arbeidet kunde være gjort medens han gaaer frem og tilbage. Jeg vil imidlertid ikke nægte, at, hvis Husbonden selv gad bestille Noget om Aftenen, forstod at bruge sine Hænder og altsaa kunde undervise og tilholde Tjenestefolkene, da kunde han, fremfor Landmanden udenfor Bondestanden, vel ogsaa faae disse til at bestille Eet og Andet i de evig - lange Vinteraftener. Men Bonden er sjælden bedre end Karlen, og Drengen bliver fra Ungdommen af vant til Lediggang. Her, hos Bogtedrengen, sinde vi Lediggangens egentlige Skole.