Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
318
fnevre lange Buxer af samme Toi, seer ret rask ud. Vel ere
disse sidste tildeels atter fortrængte af vide Buxer, thi altfor
længe har Ksobstedbeboeren holdt ved denne Mode, til at ikke Bon-
dekarlen skulde være fulgt efter; men Farve og Toi ere endnu de
samme. Desten er næsten altid af Hvergarn. Den ældre
Bonde gaaer gjerne i Frakke til Hsitid, men heller ikke her har
jeg sect Andet endnu, end hjemmegjort Vadmel eller Klæde;
thi den Forfinelse, at stundom et Stykke Vadmel sendes til
Kjobenhavn for at beredes til Klæde, har rigtignok i den senere
Tid tiltaget. Af Silkebaand hænger Bondepigen ofte en for-
færdelig Mængde paa sig, og da Huusfliden ikke kan frembringe
Noget, som kunde sættes i disses Sted, er man vel nodt til at
bære over med denne Pynt.
Paa hvad Maade det iovrigt bedst kunde forebygges, at
de hjemmegjorte Torers Brug til Almuens Paaklædning ikke
fortrænges mere, dette er en Gjenstand, som vist ikke saa let vil
sinde sin Afgjorelse.
Vanskeligt er det, paa passende Maade at opmuntre Huus,
flid, men at fremlokke den, hvor aldeles ingen exiskerer — jeg
nwiiit at bringe vor Bonde og hans medens Binteraftenerne mere
end dovne Tjenestekarl og de under saadant Exempel opvoxende
Drenge til at bestille Noget, — dette er langt vanskeligere.
Jeg er overbeviist om, ar man forgjæves vilde gjore en Indret-
ning ved sin Hestestald til ved Lys der at kunne ffjære Hakkelsen.
Karlen, som blev anmodet om dette, forlod vist hellere Tjenesten,
selv om man særskilt vilde betale ham for dette extraordinaire Ar-
beide, end at lade sig overtale dertil. — 2lt sammensye noget ved
Seletoiet? — For gaaer han med det til Skomageren — isoer
naar en Kro er der i Nærheden — uagtet Arbeidet kunde være
gjort medens han gaaer frem og tilbage. Jeg vil imidlertid ikke
nægte, at, hvis Husbonden selv gad bestille Noget om Aftenen,
forstod at bruge sine Hænder og altsaa kunde undervise og tilholde
Tjenestefolkene, da kunde han, fremfor Landmanden udenfor
Bondestanden, vel ogsaa faae disse til at bestille Eet og Andet i
de evig - lange Vinteraftener. Men Bonden er sjælden bedre end
Karlen, og Drengen bliver fra Ungdommen af vant til Lediggang.
Her, hos Bogtedrengen, sinde vi Lediggangens egentlige Skole.