Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
319
Syv Maaneder om Aaret gaaer han daglig fra Morgen til Aften
uden at have Andet at bestille, end af og til engang at lobe efter
et Faar eller Sviin, som fjerner sig fra Flokken! hvorledes kan
man da vente at han skulde faae Smag for at beskæftige sig, at han
i voren Alder ffulde foretage sig noget Nyttigt i frie Timer, da
han i frie Maaneder ikke foretager sig det Ningeste uden for det,
hans Bestilling som Vogter noder ham til. Monne Thyge Ro-
thes Ord: ''Nei, jeg vilde ei see min Plougmand med Teen eller
Strikkepind i Haand !” ogsaa flulle anvendes paa disse Drenge?
24.
Findes udmærkede Agerdyrkere i Egnen? baade af storre GodSeiere og
inindre Gaardeiere, i og udenfor Bondestanden? hvad have de
udrettet?
<5 en Egn, hvor Agerdyrkningen i det Hele ikke har hævet sig til
betydelig Hvide — for ei at sige, at den staaer paa et lavt Trin
— kan det ikke feile, at der maa gives Enkelte, som udmærke sig
med deres Iorddrift fremfor Pluraliteten. Men for at sige om
der gives Agerdyrkere, som iOrdcts absolute Betydning ere udmær-
kede, dertil var det maastee ikke engang nok, at man i en kort
Tid havde seet et vel indrettet Agerbrug bestaae. Dets Varighed
under en længere Periode torde vel forst berettige til Slutnin-
ger, om Agerdyrkeren kunde gjore Krav paa at henføres til
de udmærkede. Ligesaalidet kunde paa den anden Side en
Agerdyrkers endnu Ufuldkomne Jordbrug ubetinget berettige til
Tvivl om Dyrkerens Duelighed; thi, foruden Tid, horer der
mere til, end Indsigt og Dristighed, for med Agerdyrkningen at
natte fuldkommenheden. Pecuniair Evne er ligesaa nødvendig,
og den savnes maastee ligesaa ofte, som Dyrkerens intellektuelle
Egenskaber.