Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

319 Syv Maaneder om Aaret gaaer han daglig fra Morgen til Aften uden at have Andet at bestille, end af og til engang at lobe efter et Faar eller Sviin, som fjerner sig fra Flokken! hvorledes kan man da vente at han skulde faae Smag for at beskæftige sig, at han i voren Alder ffulde foretage sig noget Nyttigt i frie Timer, da han i frie Maaneder ikke foretager sig det Ningeste uden for det, hans Bestilling som Vogter noder ham til. Monne Thyge Ro- thes Ord: ''Nei, jeg vilde ei see min Plougmand med Teen eller Strikkepind i Haand !” ogsaa flulle anvendes paa disse Drenge? 24. Findes udmærkede Agerdyrkere i Egnen? baade af storre GodSeiere og inindre Gaardeiere, i og udenfor Bondestanden? hvad have de udrettet? <5 en Egn, hvor Agerdyrkningen i det Hele ikke har hævet sig til betydelig Hvide — for ei at sige, at den staaer paa et lavt Trin — kan det ikke feile, at der maa gives Enkelte, som udmærke sig med deres Iorddrift fremfor Pluraliteten. Men for at sige om der gives Agerdyrkere, som iOrdcts absolute Betydning ere udmær- kede, dertil var det maastee ikke engang nok, at man i en kort Tid havde seet et vel indrettet Agerbrug bestaae. Dets Varighed under en længere Periode torde vel forst berettige til Slutnin- ger, om Agerdyrkeren kunde gjore Krav paa at henføres til de udmærkede. Ligesaalidet kunde paa den anden Side en Agerdyrkers endnu Ufuldkomne Jordbrug ubetinget berettige til Tvivl om Dyrkerens Duelighed; thi, foruden Tid, horer der mere til, end Indsigt og Dristighed, for med Agerdyrkningen at natte fuldkommenheden. Pecuniair Evne er ligesaa nødvendig, og den savnes maastee ligesaa ofte, som Dyrkerens intellektuelle Egenskaber.