Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

320 Uden altsaa specielt ak kunne indlade mig paa, at afffge . Dommen, hvilke Agerdyrkere der kunde henføres til de udmær- kede, hvorhos det tillige vilde være saare vanskeligt, at trække Grcrndselinien, om man end var langt notere bekjendt med et stort og folkerigt Amts forskjellige Jndividucr, end det tor anta- ges at Forfatteren, eller hvosomhelst der havde faaet det Hverv, at samle og nedskrive disse Efterretninger, kunde være det, maa jeg alene indskrænke mig til at anfore, at ingen Deel af Amtet har savnet Exempler paa god ^zorddrift og udmærket Qmgangsmaade i den ene eller den anden Deel af Landoeconomien, hverken hos Agerdyrkere udenfor Bondestanden eller iblandt Bonderne selv, af hvilke sidste ikke Faae iden senere Tid have hævet sig betydelig over den storreDeel af deres Naboer. Saadanne Exempler have ei hel- ler været uden Virkning. Mangt Nyttigt, som for endeel for var lidet bekjendt og mindre i Brug, saasom Kartoffelavl, Klover- avl. Sommerbrak, Staldfodring, Rugens tidlige Nedlæggelse, Fedning af Qvæg med Kartofler, horer—hvormeget det Meste derafend er tilbage hos de Fleste —dog nu langt mere til det ofte Forekommende, end for 30 Aar siden. Dette har gode Agerdyrkeres Exempel virket, og disse Exempler ere meest udgaaede fra Mænd uden forBondestanden, men Udbredelsen pleier forst ret at tiltage, naar enkelte Bonder begynde at folge efter. Det, hvori der spores mindst Fremgang, synes mig er: bedre Sædskifte og min- dre udtcerende Drift. Men Grunden dertil ligger vist nok min, bre deri, at det Bedre ei erkjendes; men hos de Fleste i et for ringe Qvoeghold, altsaa i Gjodningens Utilstrcekkkelighed, som ikke til. lader at vælge en kortere Omgang, dersom man ei kan bestemme sig til, at saae mindre indtil man kan gjode mere, hvortil Bon- den kun saare vanskelig er at overtale. Exempel virker forovrigt meget forskjelligt paa Bonden, selv naar den dorske og den, som, uden at kunne gjore sig Rede for Grunden, ikke desto mindre hænger ved det Gamle, blot fordi han flyer det Nye, ei kommer i Betragtning. Den ene Deel af de mere tænkende Landmænd seer det dem for Ubekjendte eller i den Form ikke Forekomne, betragter det en Tidlang uden stort at yttre sig derover, men folger ikke destomindre lidt efter lidt efter. Denne bidrager meest til at udbrede nyttige Forbedringer. An-