Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

330 finger, i Hirschholms Amt under Torveskjcrrstiden, llgesaa til visse Tider i Nærheden af Frederiksborg Ladegaaard og Hillerød By, betales meeft, dog sjælden over 40 ß. daglig om Sommeren, hvorimod den almindelige Daglon er 24-32 ß. Accorderet Ztr- berde rsær paa Torvemosen, giver en raff Mand ofte 3 til 5 SWF. Fortjeneste. Vinterarbeidet betales maadeligst: 4 Mk. L 4 Mk. S ß. for en Favn klovet Bøgebrænde at opskove, hvorved uaar Slid paa Værktei fraregues, oste neppe 20 ß. sortsenes b«9nq, uden ved meget gode Træer, hvilke dog langtfra ikke forekomme almindeligst. Men vore Skovere, uagtet opvox- ne under Skovnmgsarbeidet, vise ingenlunde Færdighed heri og de staae langt tilbage forNordtpstlands Skovarbejdere, baade i Flid, Vrndskibelighed og god Villie til at udfore Atbeidet godt, om det end kunde flee, uden i ringeste Maade at have storre Ulejlig- hed deraf. Flittighed og Duelighed til Skovningsarbeidet flaac ogsaa Fynboerne foran, efter dem ar domme, somunder Krtgcn vare udkommanderede til Districterne for at opflaae Brænde. Ellers ere Nordsjællænderne raske til Arbeidettil visse Tider, iscer i Hosten, hvor man fra tidlig om Morgenen til langt ud paa Natten ufortrødent og muntert seer dem kappes med hverandre rat fremme Markarbejdet. Overalt har jeg ikke til alle Aarets Tider fundet Tjenestefolkene saa maadelige og trevne til Arbeide, som de Udraabcs for af Mange. BlotHusbonden vil gaae foran med et godt Exempel, være ofte med sine Folk paa Marken, og da stedse muntert deeltagende i Arbeidet, istedetfor gnavent at paadrive det. Min Erfaring har lært mig, at Størstedelen af Tje- nestefolkene er, under god Anforsel, villig til Arbeide i de Tider, hvor det vigtigere er forhaanden: Foraarets Markarbejde, Torveskjoer, Hosten. Men ere disse tilendebragte, da ere de dovne og trevne, ofte i hoi Grad. Af egen Drift at benytte ledige Timer og Dage til noget Nyttigt, eller med Virksomhed at frem- me Biarbelder, de sættes til, det maae vi ikke vente af vore Tjenestefolk. Derfor er en Avlskarl i en mindre Guard i Vin- terens T.d, uaar der ikke netop haves nogen Kjorsel/han kan s-ettes til, et Subject, man ofte kan komme i Forlegenhed med. Hos Bonden sættes Karlen paa Loen, men hos Kjebstedmanden