Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

331 bortfæster Avlskarlen eller den Ugifte Tjenestekarl sig ikke gierne paa de Vilkaar. At træffe paa Avlskarle, som ogsaa i Husbon, dens Fraværelse skulde fremme Arbeidet og see paa dennes Bedste, hvilket for var meget almindeligt i Holsteen, horer tilSjældenhederne hos os, hvorom jeg allerede har havt Lejlighed til a yttre mig. Pigerne ere i Almindelighed meget flinke til Markarbejdet, bage ofte ret godt, brygge derimod for det Meste maadelig, og kunne i det Hele er roses for Bevanthed og Raskhed ved andre huuslige Forretninger. Ei heller gives der Lejlighed for en Tjenestepige, hos Bonden at blive oplært i Meget. I Torvehandelens Egne ere de utrolig raske og behændige til Arbeidet paa Moserne/ især til at forme Torv. Her faaer en Tjenestepige, som stadigen bruges paa Torvemosen, foruden sin ovrige Len, ofte et Lces Torv og Vogn til at fore det til Kjobenhavn. At kjore et Par Heste og tilbringe en Nat med dem paa Landevejen, ere vore Bonderpiger i Skov- og Torve, Egnene heller ikke bange for, og mange Fru, entimre sees at bringe iscer Torv til Hovedstaden. 27. Hvilke Dele af Landbruget fortjene, efter Local- og Tidsomstændig- heder, især Anbefaling? Fortjener den animaliske eller vegeta- bilsse Produktion Fortrinet? Af den forste igjen enten Qvæg- cller Faareavl, eller Heste-Opdræt? Hvilke Værter, enten til Sæd, Foder eller Handel, kunne med meest Fordeel dyrkes'} Betragtninger, hvortil de i de foregaaende Afdelinger be- handlede Gjenstande have fort, indeholde for Storstedeel Besva- relsen paa de her forelagte SporgSmaal. For altsaa ei at trætte wed formegen Jgjentagels-, skal jeg falte mig kort. Med Undtagelse nf faae letsandede Egne eller enkelte imel- lem ben bedre Jord adspredt liggende skarpe Streg af storre eller