Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

339 vore Naboer ikke maastee gjorde det UgesaakedeS og altfaa ikks havde nødig at hente advarende Exempler herfra. Som værd at efterfølge, bor jeg endnu nævne den i den senere Tid, med Hensyn til Husenes Rummelighed, forbedrede Vygningsmaade, ligesom Opførelsen af de mange Huse her, især paa Kronborg Amtsdistrict, af Leermure, hvorved man efter- haandcn vænner sig til grundfast Bygning, og derfra i Liden sandspnligviis vil gaae over til Grundmuur, naar man har lært, selv at brænde Stenene dertil,- vigtigt for en Egn, hvor Egetom^ meret i en lang Periode vil komme til at mangle (see 22de Afde- ling). Advarende mod Skjodesloshed, harman i visse Egne hvert Dieblik seet Luerne flaae op af Gaarde og Huse; og neppe til Roes maa derved bemærkes, at ffjodeslos Omgang med Ild og Lys fortrinsviis kun har fundet Sted der, hvor Bygningerne vare maadclige, og Assurancen forholdsmæssig hoi, saa at Eg. nen er pryder med mange nye Steder, uden at Beboerne ere .blevne ruinerede ved Anledningen dertil. Dersom man ikke behandler de gamle Heste li'gesaa umen, neffelig paa andre Steder, som hos os, saa komme man hertil og see vor Adfærd (19 og 22de Afdeling) for at afstrækkes fra, for den SmuleArbeides Skyld, vi i deres Livs sidste Dage endnu kunde have af dem, at lage dem i Selen til det Uderste, og lade dem gaae paa nøgne, frosne, sneekloedte Marker, indtil de styrte t Demoralisation og Irreligiøsitet har vel neppe taget større Overhaand hos os, end paa andre Steder, siden herover fores saa almindelig Klage. Brændevinens overdrevne Nydelse formenes almindeligen at være dette Ondes Hovedkilde. Unægtelig nydes her i Amtet overordentlig megen Brændeviin, og dette medfører meget Utømmeligt; men Fylden har mere sit Sæde i Krostuerne, end i Bondens Huu6. Selv fra huuslige Fester, fra Bryllupper og Barselgilder, gaae de Fleste cedrue hjem, hvilket derimod ikke altid kan siges om dem, som vende tilbage fra Kjobstaden. Dog gaaer Breendeviins Nydelse her ikke saaledes i det Overdrevne, at Demoralisation og Irreligiosstet især heraf maatte udledes. For- uden nærmere liggende Grunde bidrager vift nok et ikke passende Forhold imellem Religionslæreren og Menighedens Agerdprkere (22»)