Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

340 meget til, at disse ikke altid kun see i hun, hvad de burde sinde j ham: en Ven og Raadgiver under alle i det daglige Liv mo- dende Gjenvordigheder, hvornoest de ogsaa tillidsfuldere vilde lytte efter hans Ord, naar han i helligt Huus talede om hoiere Gjen- stande. Blandt Andet bidrager Præstetienden, især naar den tages i Kjerven, eller private Forhandlingerderom skulle sinde Sted imel- lem Tiendetageren og Yderen, meget til at fremfors en Stemning imellem begge, lidet passende til deres gjensidige Forhold. Denne tungeste af alle Landmandens Byrder burde aldrig tages directe af Religionslæreren, hverken i Neg eller i Skjeppen. Aldrig burde Underhandlingerne om denne Afgifts fastere Bestemmelse sinde Sted imellem Præsten og Menigheden. Ved enhver Em- bedsvacance burde den uforanderlige Tiendeafgifc fra Regjerin- gens Side underhandles og dernæst fastsættes i Pengeafgift efterSce- dens Capitulstaxt, og disse Penge indbetales i Statskassen, hvoraf Præsten atter var at lønne, ligesom andre Embedsmand, for at Bonden engang med Tiden kunde komme til at glemme, at det er til hans Skriftefader, til Religionslæreren, denne Afgift sva, res. Der ere De, som formene, at blot Offerne ere de Afgifter, som under den nærværende Form maatte ansees for upassende. Vel e,r det nedværdigende for Præsten at staae for Alteret og see paa hvert Kobberstykke, der rasler ti! Bunken; imidlertid er Of- feret selv en fri Gave, eller betragtes dog saaledes, og ydes gserne i gloedelig Anledning, efter Giverens Evne. For dets Tilstede- ltghed behøvedes altsaa blot forandrede Bestemmelser med Hensyn til Maaden og Stedet ved Ydelsen. Men Tienden, denne Lev- ning af Munketiden, er en tung Byrde, som nedtrykker Ager- dyrkningen og Dyrkeren, og medfører saaledes det forske Brud paa Fortroligheds, og Kjerligheds Baand imellem Religionslæ- reren, forsaavidt han er Tiendetager, oq Yderen. Om end En- kelte, uden tungt at fole det, kunne afsende det for Tienden ac- corderede Læs Sæd til Præsten, faa ere der derimod Mange som vist nok med et tungt Hjerte og med Betragtninger, som ikke egne sig til at knytte Baandet imellem Sjælesørgeren og Skrifte- barnet fastere, aflevere de sidste Lender Sæd, de maaffee