Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
gang udflyttede Gaarde, som ikke senere ere ombyggede, ere værd
at beboes meer. Dette vilde være forebygget, ved at have foreskre-
vet storre Bygninger og anviist storre Tommer, hvormed i Fore-
ning det gamle nedbrudte ei havde fundet Anvendelse til de vigti-
gere Dele. Man vilde saaledes, maaskce selv under Penges Be-
sparelse, have vundet med Hensyn til Num, og hvad især var
vigtigt, man kunde have indrettet rummeligere, sundere og bedre
Stalde, fornemmelig til Qvæget, som staaer usselt i de gamle
Bondergaarde; hvis Lader desuden, naar blotet nogenledes godt
Aar falder, ofte" if fe kunne rumme mere end Halvdelen afSceden,
paa hvor lavt et Trin Agerdyrkningen end staaer endnu hos de
fleste Bonder.
Wed de til Udstykning kommende Gaardes Opbyggelse ag-
tede man, for Jldfares Skyld, at sætte Stuehuset i 10 Alens
Afstand fra de to nærmeste Udhuse. Men Venderne holde meget
af indelukkede Gaarde, og derfor tillod Commissionen dette senere der,
hvor Beliggenheden syntes at tale for Sagen. For Tiden er det
en Sjeldenhed at see en Bondegaard, hvis fire Længer ikke staae i
Forbindelse. Da udi de forelagte Sporgsmaal ikke sindes Anted-
ning til at give en Anskuelse af Bondergaardenes Beskaffenhed og
Indretning, saa benytter jeg den ssg her tilbydende.
Gaarden, som ester det Forommeldte bestaaer af 4 med hver-
andre forbundne Længer, tilsammen, for det meste, 40 Fag og der-
over, hvertFag 2 j a 5 Al. bredt og HusenesDybde 7j til SjWen
i det hoieste, naar Talen er om de cridre Bygninger, har et Stue,
huns og 3 Udlænger, hvoraf den ene undertiden indeholder baade
Heste- og Kostald, men ofte ere Staldene ogsaa i særskilte Bygnin-
ger. Hestestalden har sædvanligst en Fodergang i Midten, tvertigjen-
nem Husets Dybde, og Stalden er adskilt i Baase, for det meste
\ til to Heste hver. Undertiden, men sjeldnere, vendeHesteneHove-
det til en Tcerskelo. Af disse sidste haves sædvanligst 2, underti»
den ogsaa 3, som indtage 2 Fag iBreden, hvor Bjælken mangler,
uden at en Vexel erstatter dens Afsavn. Ved Siden af Loerne ere
Laderne til Sæd. Hoet gjemmes over Staldene, hvorafHestestaiden
ofte har Loft, ellers Stoengetrceer. Hvor megen Hoavl haves, fin«
des ogsaa en egen Holade. Hver Gaard har i det mindste 2, men
oftest 3 Porte: til Gaden eller Brien, Gadeport, til Lodden, Toft-