Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
36 gang udflyttede Gaarde, som ikke senere ere ombyggede, ere værd at beboes meer. Dette vilde være forebygget, ved at have foreskre- vet storre Bygninger og anviist storre Tommer, hvormed i Fore- ning det gamle nedbrudte ei havde fundet Anvendelse til de vigti- gere Dele. Man vilde saaledes, maaskce selv under Penges Be- sparelse, have vundet med Hensyn til Num, og hvad især var vigtigt, man kunde have indrettet rummeligere, sundere og bedre Stalde, fornemmelig til Qvæget, som staaer usselt i de gamle Bondergaarde; hvis Lader desuden, naar blotet nogenledes godt Aar falder, ofte" if fe kunne rumme mere end Halvdelen afSceden, paa hvor lavt et Trin Agerdyrkningen end staaer endnu hos de fleste Bonder. Wed de til Udstykning kommende Gaardes Opbyggelse ag- tede man, for Jldfares Skyld, at sætte Stuehuset i 10 Alens Afstand fra de to nærmeste Udhuse. Men Venderne holde meget af indelukkede Gaarde, og derfor tillod Commissionen dette senere der, hvor Beliggenheden syntes at tale for Sagen. For Tiden er det en Sjeldenhed at see en Bondegaard, hvis fire Længer ikke staae i Forbindelse. Da udi de forelagte Sporgsmaal ikke sindes Anted- ning til at give en Anskuelse af Bondergaardenes Beskaffenhed og Indretning, saa benytter jeg den ssg her tilbydende. Gaarden, som ester det Forommeldte bestaaer af 4 med hver- andre forbundne Længer, tilsammen, for det meste, 40 Fag og der- over, hvertFag 2 j a 5 Al. bredt og HusenesDybde 7j til SjWen i det hoieste, naar Talen er om de cridre Bygninger, har et Stue, huns og 3 Udlænger, hvoraf den ene undertiden indeholder baade Heste- og Kostald, men ofte ere Staldene ogsaa i særskilte Bygnin- ger. Hestestalden har sædvanligst en Fodergang i Midten, tvertigjen- nem Husets Dybde, og Stalden er adskilt i Baase, for det meste \ til to Heste hver. Undertiden, men sjeldnere, vendeHesteneHove- det til en Tcerskelo. Af disse sidste haves sædvanligst 2, underti» den ogsaa 3, som indtage 2 Fag iBreden, hvor Bjælken mangler, uden at en Vexel erstatter dens Afsavn. Ved Siden af Loerne ere Laderne til Sæd. Hoet gjemmes over Staldene, hvorafHestestaiden ofte har Loft, ellers Stoengetrceer. Hvor megen Hoavl haves, fin« des ogsaa en egen Holade. Hver Gaard har i det mindste 2, men oftest 3 Porte: til Gaden eller Brien, Gadeport, til Lodden, Toft-