Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
I.
Hvorledes ere Jorderne beskafne? saavel Fordsmon font Underlag?
høle eller side 't jævne eller bakkede i lide Jorderne af skadeligt Vaud's
kunne Vlmdingsenge anlægges'i
Bed at henholde mig til mine forhen anforte Uttringer om Van-
skeligheden, udi disse, i Henseende til Jorden saa hyppig afvexlende
Egne, uden idelig Jgjentagelse og uden at indgaae i det ængstelig
Smaalige, at levere en Beskrivelse af Jordens Beskaffenhed med
Hensyn til dens Blanding, Underlag og Beliggenhed, samt
under Henvtisning til de meddeelte Resultater af de foretagne spe-
cielle Undersøgelser til at bestemme Jordernes Godhedsgrad eller
deres productive Evne, forsaavidt Agerdyrkningens Frembringelser
angaaer, troer jeg at kunne gaae frem efter en storre Maaleftok, end
det havde vceret mueligt, naar denne Beskrivelse baade fluide have
givet en Anffuelse af det forste og tilstedet en noiagtig Bedøm-
melse af det sidste. Forat begrunde en saadan Bedømmelse vilde
Beskrivelsen med trættende Gjentagelse ideligen være kommen tilbage
til Jordernes overalt stedfindende hyppige og ofte paafaldende plud,
selige Afvexling i Ploielaget, saavel som i Underlaget, ei blot
paa enhver Bymark især, men nceften paa enhver enkelt Jordlod.
Naar Jordernes Godhc-ggrad eller deres Bonitetsklasse
efter en vis antagen Maalestok erbekjendt, kan man vel for endeel
allerede flutte sig til deres Beskaffenhed, i det man veed, at lette
Sandjorder uden en overordentlig Andeel af Muld aldrig kunne
stige ail en hsi Bonitetsklasse, og at der, hvor Leret udgjor en
betydelig Deel af Ploielagets Jordblanding, og da for det meste
ogsaa af Underlaget, Boniteringen aldrig kan falde meget lavt;
og saaledes har jeg ved mine Undersøgelser næsten altid fundet, at
der, hvor Jordens summariske Ansættelse stiger til henimod eller
noget over Middeljord (hvorved jeg forstaacr den, som i de foran,
forte Tabeller er betegnet med Decimal-Broken 0,5, som
ellers for disse Egne horer til den bedre) Leer forekommer i bety-
delig Mængde, skjondt under meget forskjellige Forhold; hvori-
mod den lettere Jord, (jeg mener den, hvori Leer har en saa ringe
Andeel, at man ikke, esler sædvanlig Anffuelse, giver Jorden