Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
57 I. Hvorledes ere Jorderne beskafne? saavel Fordsmon font Underlag? høle eller side 't jævne eller bakkede i lide Jorderne af skadeligt Vaud's kunne Vlmdingsenge anlægges'i Bed at henholde mig til mine forhen anforte Uttringer om Van- skeligheden, udi disse, i Henseende til Jorden saa hyppig afvexlende Egne, uden idelig Jgjentagelse og uden at indgaae i det ængstelig Smaalige, at levere en Beskrivelse af Jordens Beskaffenhed med Hensyn til dens Blanding, Underlag og Beliggenhed, samt under Henvtisning til de meddeelte Resultater af de foretagne spe- cielle Undersøgelser til at bestemme Jordernes Godhedsgrad eller deres productive Evne, forsaavidt Agerdyrkningens Frembringelser angaaer, troer jeg at kunne gaae frem efter en storre Maaleftok, end det havde vceret mueligt, naar denne Beskrivelse baade fluide have givet en Anffuelse af det forste og tilstedet en noiagtig Bedøm- melse af det sidste. Forat begrunde en saadan Bedømmelse vilde Beskrivelsen med trættende Gjentagelse ideligen være kommen tilbage til Jordernes overalt stedfindende hyppige og ofte paafaldende plud, selige Afvexling i Ploielaget, saavel som i Underlaget, ei blot paa enhver Bymark især, men nceften paa enhver enkelt Jordlod. Naar Jordernes Godhc-ggrad eller deres Bonitetsklasse efter en vis antagen Maalestok erbekjendt, kan man vel for endeel allerede flutte sig til deres Beskaffenhed, i det man veed, at lette Sandjorder uden en overordentlig Andeel af Muld aldrig kunne stige ail en hsi Bonitetsklasse, og at der, hvor Leret udgjor en betydelig Deel af Ploielagets Jordblanding, og da for det meste ogsaa af Underlaget, Boniteringen aldrig kan falde meget lavt; og saaledes har jeg ved mine Undersøgelser næsten altid fundet, at der, hvor Jordens summariske Ansættelse stiger til henimod eller noget over Middeljord (hvorved jeg forstaacr den, som i de foran, forte Tabeller er betegnet med Decimal-Broken 0,5, som ellers for disse Egne horer til den bedre) Leer forekommer i bety- delig Mængde, skjondt under meget forskjellige Forhold; hvori- mod den lettere Jord, (jeg mener den, hvori Leer har en saa ringe Andeel, at man ikke, esler sædvanlig Anffuelse, giver Jorden