Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Prcedicatct: Leret), i Henseende til Bonitet, selv ved en ei ube-
tydelig Andeel af Muld, ikke pleier at stige til 0,5. Hvor deri-
mod Jorden staaer imellem 0,2 og 0,5, og selv lidt over 0,5,
altsaa indtil Taxten 8, efter de ved Matriculeringen til Grund
lagte Betegnelser, der fandtes Leret kun pletteviis, eller det var
den raae, paa Humus meget fattige, i Skovegnene ofte med Be-
nævnelsen Skovleer betegnede, i andre Egne vel ogsaa Flodleer
benævnte, Iordblanding, hvori, hvor bindende den endog kan
blive i Torke, Sandet alligevel langt overvejer Leret.
Saaledes tilladeraltsaa den meddeelteAordbonitering almin-
deligs Slutninger til Iordblandingen, især hvor Etasserne falde
eller hæve sig betydelig, men en Anskuelse i Medhold til Sporgs-
maalets Indhold giver den ikke, og denne stal jeg forsoge i det
Folgende at meddele, uden derved at gane ind i det Enkelte tilden
Grad, hvortil de idelige Afveplinger ellers stedse vilde have fort, og
hvis Undgaaelse ikke bor give Anledning til at glemme denne
Omstændighedo Tilværelse næsten allevegne.
Naar vi undtage de faae Flyvesandsstrækningcr ved Katte-
gattets Bredder, meest i nordlig Beliggenhed for Arreso, samt
de dertil stedende Jorder, som, skjondt bundne, og benyttede til
Græsning, uagtet næsten itttet Græs voxer her, selv til Opdyrk-
ning, uagtet de ofte nægte Saaesoeden; fremdeles enkelte Streg
af Hornsherreds nordligste Spidse, hvor Agerdyrkerens Flid forst
i den senere Tid har dannet sig Jord, som han torl>e betroe sit
Sædekorn: saa indeholder Frederiksborg Amt ingensteds Jorder af
nogen Udstrækning, som enten med Hensyn til deres Characleec
eller deres Ringhed kunne sammenlignes med dem, hvoraf Fastlan-
dets Ryg, fra dens nordligste Spidse indtil hiin Side Danmarks
Grcendse, tilbyder os desværre kun alt for mange. Ei heller Herve
Amtets Jorder, naar vi ikke betragte ubetydelige, langt over deres
oprindelige Beskaffenhed tilfældigviis stegne Pletter, sig til den
Frugtbarhedsgrad, som Hertugdommenes Kystlande, Laalands
Sletter og selv Sjællands mere sydlig beliggende Amters federe
Egne undertiden tilbyde. Saaledes synker Jorden, naar en
Samling deraf betragtes — et Sogn, en betydeligere By — sjccl-
den under Zordtaxten 6, men kun sjælden ogsaa hæver den sig over
Middeljord, og selv den Ay, hvorfra ved de ældre Iordtaxaliener er