Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

59 hentet Exemplet paa Taxtrn 24, — ffjondt jeg neppe vilde have fundet den der, hæver sig i det Hele kun lidet over Middeljord. Hoist sjælden vil selv en enkeltGaardlod stige til Characteren 0,7 engang, altsaa ikke til Taxten 17, skjondt dens Jorder strogvirs kunne hæve sig til over 20. Hvad Jordblanding og Underlag angaaer, da kan det ikke nægtes, at i det Hele taget Leret staaer tilbage for Sandet; men ofte idet Enkelte har hiint, endog i den lettere Jord, en ikke ubetydelig Andeel i Ploielagets Blanding, og som Underlag forekommer Leer, mere eller mindre sandblandet, meget hyppig, saa- vel i Agerjorden som iMoserog Enge, heri Særdeleshed ofte kalk- holdende, hvilket dog er heller sjælden antrceffes i Agerjorden, naar man gaaer med Undersøgelserne til behorig Dybde. Kalkstene, som saa ofte opkastes af Leergrave, selv der, hvor et gruusagtigt Overlag findes; Kalkværkerne, som findes anlagte paa adskillige Stederi Amtet, og vist nok kunne anlægges paa flere, lade flutte, at Tilværelsen af Kalk i Jordunderlaget er hyppigere, end ofte troes, og Eftersogelser om Mergel, selv i Amtets meest sandede Egne, Nord, spidsen af Hornsherred f. Ex., have ikke været forgseves. Jordernes Beliggenhed er i det Hele bakket; men aldrig stige Bakkerne til den Hoide, at deres Elevation over Havet kan have indflydelse paa Agerdyrkningen, naar Talen ikke er om Exposi- tron og den dermed forbundne ftørre eller mindre Udtørring; thi naar vi sammenligne vore hoieste Puncter, Bakkerne i Tibirke og Deiby Sogn i Kronborg, Strobjerg, Konqehoien, Skand- sen i Frederiksborg, Hoiderne osten for Birkerod i Hirschholms Amtsdistrict, samt Hornsherreds Ryg i Krogstrup Sogn, lige, som Bakkerne imellem Kregome og Frederiksværk paa dette Gods, med de Puncter, bvis Hoide er bekjendt, saasom Nakkehovedets hoieste Fyr, som angives til 125 Fod over Havets sædvanlige ^tand: saa stige hine vistnok kun sjælden over 200 Fod. Dog er sammenligningen af Hoider langt fra Stranden, med dem, som ligge umiddelbart derved, usikker; og hine Holders noiere Be- stenunelse maa derfor beroe paa Maalninger. Bakkernes Form er forfkjelliq, og de have derfor ogsaa en for- skellig Indflydelse paa Agerdyrkningen. Naar man befinder sig paa Hoideu af adffillige af dem, f. Ex. paa Strobjerg, synes de vide Dale imellem denne og flere andre af de hoiere Puncter at