Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878
Forfatter: V. Prosch
År: 1878
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: gk. 061.4(100) Paris
Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
tilpasset, stedegen, med Rette saa kaldet Land-Race, vi have
for os. Denne sidste Bemærkning gjælder dog ikke Femeline-
Racen alene, men kan ogsaa Udstrækkes til saa vel de egentlige
Schweitzer-Racer som ogsaa til samtlige de nævnte syd-franske
Arbejdsracer; overalt er det som om alle Individer vare
stobte i en Form, og alle af saa ensartet en Farve, at det
er Umiskjendeligt, at der ikke alene ikke har fundet voldsomme
Forstyrrelser Sted ved Krydsning, men at ogsaa Udviklingen
er gaaet i samme Spor gjennem mange Slægtled.
Et meget lærerigt Bevis paa, med hvilken forholdsvis
Lethed et fortrinligt Kjodkvæg lader sig arbejde ud af
Bjærgkvægets Mellemform, afgives af Ch aro l a is - Racen.
Dette Kvæg afviger oprindeligt ikke fra de øvrige mellemfranfle
Racer, kun at det frembyder en langt lysere Afskygning af
Lod, nemlig en lys perlegraa, næsten hvid Farve, meget lig
den, som ses hos det Ungarske Kvæg, og hos det italienfle
Kvæg fra Romagna. Efter Landskabets Beskaffenhed i sit
Hjemsted (Charoües, Nivernais og Bourbonnais eller
Departementerne Saone et Loire, Nievre og Allier) er det
oprindeligt Arbejdskvæg, og bortset fra de forædlede Stammer
anses det endnu stedse for at være fortrinligt i denne Ret-
ning, i den Grad endogsaa, at den specielle Jury, som
bedømte Racen ved Verdensudstillingen, vilde hævde dens
Forrang i saa Henseende, selv fremfor „LimoUsiner-Racen",
som fik LErespræmien for Arbejdskvæg. Allerede tidligt i dette
AarhUndrede begyndte dog enkelte Opdrættere efter engelsk
Monster at anvende en bedre, mere drivende Pleje især af
de Unge Dyr, og ved omhyggeligt Udvalg af de Tillægsdyr,
der tilfredsstillede mest ved deres Bygning og Anlæg til
Fedning, rykkede de udvalgte Stammer efterhaanden den
engelske Typus nærmere, medens samtidigt Arbejdsanlæget
unægteligt gik meget stærkt tilbage. Ved Udstillingen i
Paris 1856 var Forfljellen mellem Charolais-Racen og de
ovrige mellem, og sydfranske Racer vist nok allerede i hoj
Grad fremtrædende, men det var dog vanfleligt den Gang
for den rene Race at hævde sin Plads lige over for Af-