Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878
Forfatter: V. Prosch
År: 1878
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: gk. 061.4(100) Paris
Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Lighed med Korthornet, er Uensartetheden dog enbnu stadigt
saa stor, at der ved Udstillingen ikke gjordes Krav paa nogen
særlig Gruppe for samme, men at den nøjedes med at
fonfurrere ved Siden af det øvrige Halvblods-Korthorn.
Imidlertid maa det dog indrommes, at disse to Blandings-
former (Durham-Charolaise og Durham-Maneelle) Udmærkede
sig fordelagtigt ved Siden af de mange andre vilkaarlige
Krydsninger, i hvilke Brugsdyret var forvekslet med Tillægs-
dyret; men det er naturligvis ogsaa Mellemforms-Tanken,
der spoger i disse Avlens Udvækster.
Charolais-Racens nyeste Historie har stor Betydning for
os, da den belyser den Vej, som det jyfle Kvæg vil have at
tilbagelægge, for at Udvikle sig til Rang med NUtidens
Kjsdkvcegracer. Og om end Afstanden mellem begge disse
Racer for Tiden er langt ftørre, end den var ved Udstillingen
i 1856, saa have dog enkelte Individer af jysk Race baade
ved Skuerne for Tillægsdyr og ved Fedesktlerne noksom vist,
hvad der selv gjennem nogle faa Slcegtsled kan bringes Ud af den
jyfle Stamme, naar man vil folge det engelfle Eksempel ved
Opdrættet af de unge Dyr. Og Charolais Racens Historie
viser tillige, at Betingelsen for at Krydsning med Korthorn
kan foretages Uden at forringe Stammens Tillægsdyr, er at
samme engelfle Pleje allerede har bragt begge Parter til stor
indbyrdes Overensstemmelse, hvilket med andre Ord vi! sige,
at det altid gaar som ved Svinets Forædling, at Kryds-
ningen ferst da er tilstedelig eller gavnlig, naar den er blevet
eller nær ved at blive overflødig. Ja man funbe endogsaa
være berettiget til at flutte, at om ogsaa Krydsningen mulig*
vis ferer noget hurtigere hen over de forste Trin, saa opvejes
denne tilshneladende Fordel (eller Fremskyndelse af Over-
gangen) derved, at den endelige Befæstelse af Racekaraktererne,
Udtalt i det gjennemgaaende ensartede Præg, igjen lader
vente noget længere paa sig.
En ærlig Sammenligning med Korthornet fyret dog
midlertid ogsaa til Erkjendelsen af, at Alt ikke er gjort, fordi