Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

Forfatter: V. Prosch

År: 1878

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: gk. 061.4(100) Paris

Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
19 at der foruden de 26 reglementerede Præmier tildeltes den 11 Tillægspræmier, og endda 30 „meget hæderlig Omtale" og 24 „hæderlig Omtale", eller i Alt 91 Udmærkelser. Det var ogsaa i Sandhed en sjælden Samling af smllkke Dyr, og særligt maa Udhæves de ældre Tyre (mellem 2 og 4 Aar gamle), medens de unge Tyre derimod meget ofte savnede den ønskelige Blodhed af Hud; ogsaa Koerne havde Racens ægte Præg, om der end Undertiden kunde være noget at Udsætte med Hensyn til Bryst-Dybde fortil og til Krydsets Bredde bagtil. Der var næppe heller nogen Tvivl om, at jo denne Afdeling, absolllt taget, stod nok saa hojt som den original-engelske; men i Henhold tit de oven omtalte Vanskeligheder ved-at fore det udstillede engelske Kvæg tilbage til sit Hjem, var det allerede forlib givet, at Sammen- ligningen m natte stille sig Usædvanligt heldigt for de fremmede akklimaterede Individer. Udstillerne hore alle til de stone Besiddere, og efter disses Hjemstavn ses Racen at være Udbredt over hele Nordfrankrig, ikke blot i det frugt- bare Flandern og græsrige Normandie, samt langs det nedre Lob af Loire, men ogsaa i det mere couperede Mellemfrankrig, og særligt horte den fortrinligste, mest ensartede af de Ud- stillede Samlinger hjemme i Goto d’or hos Mr. Massol. — Indtrykket af Afdelingens fortrinlige Repræsentation var ogsaa saa stærkt, at, da der blev Tale om at Uddele Regeringens Mrespræmie til den bedste Samling af fransk Race, hævede sig flere Stemmer for at tildele Hr. Massols Hjord denne Udmærkelse; men da der herimod blev gjort gjaldende, at Charolais-Racen vistnok var den Race af alle, som var gaaet stærkest frem i den sidste Menneskealder, og særligt siden Pariser-Udstillingen i 1856, samt at det laa i Sagens Natur, at en Kunstrace som Korthornet med storre Lethed fun be afgive et stort Forholdstal af sine Individer som præmie- værdige, medens Landracens Bærdi især maatte soges i det Hojdetrin, som Gjenneulsnitstallet havde naaei, hvorfor ogsaa en væsentlig Fremgang i Laudracen Udtrykte en ganske anderledes Forøgelse af National-Rigdommeu, saa faldt