Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878
Forfatter: V. Prosch
År: 1878
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: gk. 061.4(100) Paris
Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
at der foruden de 26 reglementerede Præmier tildeltes den
11 Tillægspræmier, og endda 30 „meget hæderlig Omtale"
og 24 „hæderlig Omtale", eller i Alt 91 Udmærkelser. Det
var ogsaa i Sandhed en sjælden Samling af smllkke Dyr,
og særligt maa Udhæves de ældre Tyre (mellem 2 og 4 Aar
gamle), medens de unge Tyre derimod meget ofte savnede
den ønskelige Blodhed af Hud; ogsaa Koerne havde Racens
ægte Præg, om der end Undertiden kunde være noget at
Udsætte med Hensyn til Bryst-Dybde fortil og til Krydsets
Bredde bagtil. Der var næppe heller nogen Tvivl om, at
jo denne Afdeling, absolllt taget, stod nok saa hojt som den
original-engelske; men i Henhold tit de oven omtalte
Vanskeligheder ved-at fore det udstillede engelske Kvæg tilbage
til sit Hjem, var det allerede forlib givet, at Sammen-
ligningen m natte stille sig Usædvanligt heldigt for de
fremmede akklimaterede Individer. Udstillerne hore alle til
de stone Besiddere, og efter disses Hjemstavn ses Racen
at være Udbredt over hele Nordfrankrig, ikke blot i det frugt-
bare Flandern og græsrige Normandie, samt langs det nedre
Lob af Loire, men ogsaa i det mere couperede Mellemfrankrig,
og særligt horte den fortrinligste, mest ensartede af de Ud-
stillede Samlinger hjemme i Goto d’or hos Mr. Massol. —
Indtrykket af Afdelingens fortrinlige Repræsentation var
ogsaa saa stærkt, at, da der blev Tale om at Uddele Regeringens
Mrespræmie til den bedste Samling af fransk Race, hævede
sig flere Stemmer for at tildele Hr. Massols Hjord denne
Udmærkelse; men da der herimod blev gjort gjaldende, at
Charolais-Racen vistnok var den Race af alle, som var gaaet
stærkest frem i den sidste Menneskealder, og særligt siden
Pariser-Udstillingen i 1856, samt at det laa i Sagens Natur,
at en Kunstrace som Korthornet med storre Lethed fun be
afgive et stort Forholdstal af sine Individer som præmie-
værdige, medens Landracens Bærdi især maatte soges i det
Hojdetrin, som Gjenneulsnitstallet havde naaei, hvorfor ogsaa
en væsentlig Fremgang i Laudracen Udtrykte en ganske
anderledes Forøgelse af National-Rigdommeu, saa faldt