Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

20 Stemmegivningen (og vist nok med fnld Ret) ud til Fordel for Charolais-Racen (Mr. Clair's Samling fra Mars i Ni ovre). Udenfor England have Nordsoracerne ikke været Gjen- stand for nogen systematisk Uddannelse til Kjodkvæg; thi om end enkelte Stammer paa spredte Steder, begmistigede af særlige Ernæringsforhold, have robet større Anlæg til LegemsUdvikling og derved antaget nogle af Kjodkvægets Bygningsformer, saa maa dog det mere bevidste og plan- mæssige Opdræt erkjendes altid at have været anlagt paa Mælkeriets Tarv. De egentlige Kulturracer paa dette Omraade ere derfor ogsaa Malkeracer, og blandt disse sindes alle de, som indtage det højeste Trin i denne Udviklings- Retning. Men gjennemgaa vi nøjere hele denne Række as Kvægstammer, saa se vi, at blandt dem, som indtage forste Rang, er der nogle, som de hollandske, flamske og (til Dels) de normanniske Racer, som skylde deres hoje Ud- viklingstrin til en heldig Samvirken af Natur og Kunst, idet en rig Græsgangs mere mælkedrivende end fedende Egen- staber med megen Omsigt er blevet benyttet fra gammel Tid af, saa langt Mindet rækker, medens andre, der ikke staa tilbage for ovennævnte i økonomisk Udbytte, have opvejet den mindre rige Jordbnnd ved en saa meget stadigere og mere indgribende Anvendelse af Kunstens Hjælpemidler, og til disse maa henfores Angler- og Alderney-Racerne. Og endelig gives der ogsaa nogle, hvis mindre fremtrædende Udviklingstrin har fin berettigede Grund i Landskabets Be- skaffenhed og Landbrugets deraf beherskede Tilstand. I denne sidste Kategori salder fornemmelig Bre tagne-Kvæget og for en Del ogsaa det jyske Kvæg; og er det derfor end en vigtig Anbefaling for disse Racer, dels i deres Helhed, dels (og snarere) for enkelte (flere eller færre) Stammers Ved- kommende, at de passe til Forholdene, og yde smaa Brugere, hvad ingen anden Race vilde kunne yde, saa gjælder dette dog ikke i videre Omfang, end at jo de samme Racer, hvor der er Mulighed for Landbrugets Fremflriden, lidt efter lidt