Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

Forfatter: V. Prosch

År: 1878

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: gk. 061.4(100) Paris

Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
21 kunne hæve sig til saa godt som samme Trin, som de nærmest forud nævnte. Og naar dette sidste udhæves, saa er det ikke blot, fordi Erfaringen har godtgjort, at saa vel Bretagne- som del syfle Kvæg kan naa meget hojt i Trin- følgen af Malkekvæg, men ogsaa fordi den gængse Utaal- modighed hos Landbrugeren saa ofte leder ham til enten direkte ved Indforsel eller indirekte ved Krydsning at for- trænge den stedegne Race med en formentligt højere staaende, uden at betænke, at den ubetingede Forudsætning, for at dette ikke flat fore til stort og føleligt Tab, er at Landbrugets Opsving fuldt Ud kan holde Skridt med den kræsnere Naces Fordringer, og at denne Udvikling muligvis i lige saa kort Tid og ganske vist med langt stene Fasthed og Sikkerhed vilde have fort den stedegne Race lige saa vidt. Men lige som Bretagne Kvæget og det jyske Kvæg i saa mange Hen- seender danne Sidestykker til hinanden, saaledes afgiver deres Historie ogsaa lige meget Stof til denne Sandheds Erkjendelse. Pariser-Udstillingen frembød en sjældent rig Lejlighed til at folge disse Racer baade i deres fælles Egenskaber og i deres uatmbegrundede Afvigelser; kun savnedes desværre Alderney-Racen ganfle, ligesom forovrigt ogsaa Ayr- shire Kvæget var saa svagt repræsenteret (og tilmed væsentligt som akklimateret fransk), at den ønskelige Sammenligning imellem de gamle Malkeracer og denne forholdsvis nye ikke kunde lede til noget paalideligt Resultat. Det hollandske Kvæg, der gjærne betragtes som den ypperste blandt Fastlandets Nordso-Racer, var meget fyldigt repræsenteret, baade fra sit egentlige Hjemsted og som akkli- materet i flere af Frankrigs rigere Egne og storre Floddale. Det var Utvivlsomt, at Mælke-Egenskaberne gav hele Byg- ningen sit Præg, men det var paa den anden Side dog ogsaa kjendeligt, at disses Overvægt jævnligt var truet af en begyndellde Overgang til Kjodformen; lige som det ogsaa er vitterligt, at den typiske Form har meget ondt ved at hævde sig, hvor enten Græsningen er overvættes fed, eller hvor de