Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

‘26 Vannes, Morbihan, fik derfor ogsaa en af de ekstraordinære Mrespræmier. I sin Helhed godtgjorde Udstillingen af 1878, at der var gjort væsentlige Fremskridt siden den lignende Udstilling i 1856; den Gang indtog den engelfle Avl et saa overlegent Trin, at det kun var de enkelte, mest fremtrædende Malkeracer, der havde en lang Fortid, som hævdede deres Rang; de fleste Racer funbe t det Hejeste beraabe sig paa, at de som Felge af deres Tilpasning til de stedegne Forhold vare fulgte med Landbruget, men af bevidst planmæssig Ud- vikling ved kunstmæssig Pleje og sagkyndigt Udvalg var der fim spredte Spor. NU til Dags ere Kunstens Hjælpemidler ganfle anderledes forftaaede; Racer med »bestemt Anlæg træde mere og mere tilbage for de ensidigt Udviklede (specia- liserede), hvorfor ogsaa det franste Landhusholdningsselflab udsatte sine Mresprcemier for de bedste Hold i hver af de særlige Retninger, for de bedste Malkedyr, de bedste Fededyr og de bedste Arbejdsdyr. Og ligeledes fljonnes det let, at man nu paa en ganfle anden Maade veed at drage Nytte af Erkjendelsen af Englands Overvægt paa Avlens Omraade; for troede man blot at behove at kjobe gode engelske Avlsdyr, for straks at hæve sig til samme Trin som de engelfle Landmænd, og intet var almindeligere, end f. Eks. i Tidsskrifterne at se en Opdrætter udhævet som Fremflridts- mand, fordi han forsmaaede Landavlen og kun lagde Vind paa Blandinger; nu er det det ensartede Præg, som afgiver den rette Provesten for Avlens Bærd, og i Henhold hertil er det til Samlinger alene, at de ftørre Wrespræmier forbeholdes, men herved ere Blandinger saktifl UdelUkkede. Men dette er atter enstydigt med, at man nit virkelig folger Englands Eksempel, og i Stedet for blot at laane færdige Resultater, betræder samme Bej, som den, de engelfle Land- mænd have banet, for at hæve deres Racer til deres (respektive) Hojdetrin paa Tider, hvor der Intet var at laane; og hvad der ikke er mindst vigtigt, selv hvor man ikke har Taal-