Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

4 Samarbejde, saaledes førte ogsaa min Medarbejders levende Interesse for Malkeracerne naturligt en saadan Deling af Arbejdet med sig, at medens han i yderste Detail gjennemgik disse Racer, faldt det nærmest i min Lod, at folge hele Udviklingsgangen og belyse det gjensidige Forhold, i hvilket Racerne Under Kulturens Fremgang ere komne til at staa til hinanden. Som Folge heraf antage vi ogsaa, at det vil være mest lærerigt for Landmanden, naar Redegjorelsen faar hele Særpræget af denne Arbejdets Gang, og uagtet vi paa ethvert Trin have udvekslet vore Anskuelser, og Grundopfattelsen er den samme, vil Utvivlsomt AnskUeligheden vinde, naar den for vore Landmænd interessanteste Del ikke blot faar en dobbelt Belysning, men ogsaa faar den i en saadan Form, at de allerede tilgængelige Beretninger over vore egne Racers Tilstand og Udviklingsgang afgiver en naturlig Udfyldning til den nu foreliggende. Naar Udstillingen optræder som Verdensudstilling, og saaledes gjor Krav paa at afgive et Billede af hele Hnsdvr- avlens øjeblikkelige Tilstand, da er det en Selvfølge, at man dog derfor ikke venter at se de fjærnere Verdensdele repræ- senterede, og at man nærmest har alene europæiske Forhold for Dse; men med denne naturlige Indskrænkning hævder Dyre-UdstiMngen da ogsaa sin Berettigelse til at kalde sig med det unægteligt noget hojt klingende Navn. Som be- kjendt har Tyskland ikke Udstillet noget; men denne Afholdelse vækker næppe noget Savn, eftersom de allerfleste tyfle Kvæg- stammer kun ere mere eller mindre blandede Aflæggere af Nabo- staternes Racer, og det er saaledes egentlig tun Marflracerne fra Slesvig og Holsten, som vi fra vort Standpunkt kunde have onsket at have set paa deres Plads i Rækken af Kulturens Erobringer, paa samme Maade, som vi ogsaa savnede vort jyske Kvæg og den norske Telemarksrace. Af storre Betydning var det, at Ost-Emopas ejendommelige Kvæg-