Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

Forfatter: V. Prosch

År: 1878

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: gk. 061.4(100) Paris

Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
5 stammer, de podoliske, ungarfle og osterrigske, ikke kunde modtages af Hensyn til den stedse truende Fare fra Kvæg- pestens Side; thi idet disse Racer savnedes, bristede det paa den Baggrund, der forst ret ffulde kunde gjore Be- tydningen af de af Naturens og KUnstens Samvirken frem- kaldte Omdannelser anfluelig. For en Del fandtes dog Erstatning i det fra Syd-Italien og Portugal Udstillede Kvæg; thi med deres lette og senestærke Bygning, vældige Horn og Antilop-Ojne vare de lige saa afgjort flikkede til et vildt Liv og en Prydelse for Vildtparker, som de paa ben anden Side fjærnede sig fra alt, hvad der i Kulturlivet giver Kvæget sin økonomiske Betydning. Allerede fra et almindeligt, saakaldet rent videnskabeligt, Standpunkt har en saadan Samling af de mest forfljeUig- artede Racer stor Interesse, idet man gjennem samme vinder et dybere Indblik i Betydningen af de Bygningstræk, som man ofte har villet tillægge en ganske særlig Værdi for Afgjorelsen af Racernes oprindelige Slægtflab. Det er saaledes bekjendt, at flere nyere Forflere have troet at funne hævde, at Hovedets Form altid vidnede om den oprindelige Herkomst, medens det ovrige Legeme bar Præget af den særlige Tilpasning til ejendommelige Livsforhold, af hvad man kaldte den funktionelle Gymnastik; og det er i Overens- stemmelse hermed, at man har troet at maatte udlede i Rammet saa vidt adskilte og i Anlæg saa gjennemgaaende forfljeUlge Racer som Steppekvæget paa den ene Side og Nordso-Racerne paa den anden Side fra samme oprindelige Kilde, nemlig den egentlige vilde Okse eller Uroksen, medens der indenfor Alpelandets forholdsvis snævre Grænser ffulbe findes Aflæggere af hele 3 oprindelige Afvigelser eller Under- arter, nemlig det brune Uri- og Schwytzer-Kvæg som Afkom af Stenalderens Pcelebyggeres „Torfrind" (Owen's longifrons), det rode eller brogede Berner- og Freiburger-Kvæq som Afkom af den krumpandede Fronlosus »= gorm, og endelig Ziller- og DUxthaler-Kvæget som en tredje ejendommelig Form med meget korte Kjæver, hvorfor den ogsaa opstilledes