Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878
Forfatter: V. Prosch
År: 1878
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: gk. 061.4(100) Paris
Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
stammer, de podoliske, ungarfle og osterrigske, ikke kunde
modtages af Hensyn til den stedse truende Fare fra Kvæg-
pestens Side; thi idet disse Racer savnedes, bristede det
paa den Baggrund, der forst ret ffulde kunde gjore Be-
tydningen af de af Naturens og KUnstens Samvirken frem-
kaldte Omdannelser anfluelig. For en Del fandtes dog
Erstatning i det fra Syd-Italien og Portugal Udstillede
Kvæg; thi med deres lette og senestærke Bygning, vældige
Horn og Antilop-Ojne vare de lige saa afgjort flikkede til
et vildt Liv og en Prydelse for Vildtparker, som de paa ben
anden Side fjærnede sig fra alt, hvad der i Kulturlivet giver
Kvæget sin økonomiske Betydning.
Allerede fra et almindeligt, saakaldet rent videnskabeligt,
Standpunkt har en saadan Samling af de mest forfljeUig-
artede Racer stor Interesse, idet man gjennem samme vinder
et dybere Indblik i Betydningen af de Bygningstræk, som
man ofte har villet tillægge en ganske særlig Værdi for
Afgjorelsen af Racernes oprindelige Slægtflab. Det er
saaledes bekjendt, at flere nyere Forflere have troet at funne
hævde, at Hovedets Form altid vidnede om den oprindelige
Herkomst, medens det ovrige Legeme bar Præget af den
særlige Tilpasning til ejendommelige Livsforhold, af hvad
man kaldte den funktionelle Gymnastik; og det er i Overens-
stemmelse hermed, at man har troet at maatte udlede i
Rammet saa vidt adskilte og i Anlæg saa gjennemgaaende
forfljeUlge Racer som Steppekvæget paa den ene Side og
Nordso-Racerne paa den anden Side fra samme oprindelige
Kilde, nemlig den egentlige vilde Okse eller Uroksen, medens
der indenfor Alpelandets forholdsvis snævre Grænser ffulbe
findes Aflæggere af hele 3 oprindelige Afvigelser eller Under-
arter, nemlig det brune Uri- og Schwytzer-Kvæg som Afkom
af Stenalderens Pcelebyggeres „Torfrind" (Owen's longifrons),
det rode eller brogede Berner- og Freiburger-Kvæq som
Afkom af den krumpandede Fronlosus »= gorm, og endelig
Ziller- og DUxthaler-Kvæget som en tredje ejendommelig
Form med meget korte Kjæver, hvorfor den ogsaa opstilledes