Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

6 under Navnet brachycephalus (ø: Oksen med det korte Hoved). I og for sig funbe det vel tænkes, at Levninger af fortrængte Former kande have fuitbct et sidste Fristed i de alsides liggende Alpedale; men naar det samme korte og brede Hoved med indtrykt Pande og hvælvet Nakkeknudc samt korte, lige Udad vendte horn, der er saa betegnende for det smilkke og statelige Schwytzer-Kvæg, ikke blot deles af dets Slægtninge i Alpelandene, men ogsaa gjenfindes over hele det sydvestlige EUropa, samt ligeledes hos det over hele Nordeuropas Torvemoser spredte Dværgkvæg (hvoraf atter det skaanske Kvæg og den gamle sjællandske Orace ere Udgaaede), — naar det endnu mere sammentrængte Hoved, men med tykke og lange, Udad og opad vendende Horn, som karak- teriserer Dux-Kvæget, gjenfindes hos det engelske Devonkvæg, der iovrigt ved mange snævre Baand er knyttet til de ovrige langhornede engelske Racer og derigjennem til den op- rindelige vilde Okses Form, — og naar endelig den krmn- pandede FrontosUs-Form med de tilbagebøjede Horn, der minde om Bøflens, ikke alene viser sig saa svagt Udtalt hos mange af det brogede Schweitzerkvægs Individer, at denne Form ligefrem maa trækkes ved Haarene, for at fastholdes som Racemærke, men ogsaa optræder spredt og i meget Ud- præget Grad hos de forfljelligste Racer og Stammer, ikke blot, som jeg andet Steds har nævnt det, jævnligt hos Trækstndene i Norditalien, fornemmeligt af Mürzthaler- stamme, men ogsaa paa Pariserudstillingen jagttoges hos en Ko af den saa hejst karakteristiske spansk-portugifiske Race, og om end i mindre Grad hos en Repræsentant for det Bakewell'ske langhornede Kvæg, — saa er det aabenbart, at man i disse afvigende Former maa se Udtryk for den samme altgjennemtrængende Indflydelse, som de lokale Naturforhold (og den af disse beherflede Pleje) ove paa HUsdyrene, selv om man end ofte er Ude af Stand til at paavise den indre fysiologiske Sammenhæng, men indtil videre maa blive staaende ved den blotte Kjendsgjerning, Men naar her er sagt, at Spsrgsmaalet har ftor viden- abelige Betydning, saa er hermed ikke tilkjendegivet, at det