Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

Forfatter: V. Prosch

År: 1878

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: gk. 061.4(100) Paris

Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
7 stalde have mindre Værd for det okonomifle Opdræt, men tværtimod at det kaster Lys over mange forfkjellige Omraader. Medens det saaledes er med Grnnd, at Opdrætterne i Lav- landene lægge Vægt paa fine Horn, idet de heri soge Ud- trykket for en spinklere Benbygning og en tidligere Modenhed, saa leder det derimod paa den anden Side paa Afveje, naar de ville fastholde samme Fordring, hvor de samme Racer oversores (for ikke at sige akklimateres) i hsjere liggende Egne eller endog i Bjærglandfkaber. Det er saaledes en Kjends- gjerning, at selv Korthornet faar sværere og længere Horn blot ved at overfores til Englands vestlige Landskaber, og omvendt vil man altid finde finere Horn hos Bjærgkvægets Aflæggere, naar de ere bievne hjemme paa tilstødende Sletter. Og ligeledes moder man ofte Paastande om Race- flægtflab mellem iovrigt hejst afvigende Kvægstammer, blot flottet paa Overensstemmelse i Hornenes Form, saaledes endog, at man ikke sjældent deri soger Beviser for stedfundne Krydsninger og disses vidunderligt, alt gjennemtrængende og i Aarrækker fortsatte Indvirkninger. Jeg skal saaledes blot minde om, at der paa det sidst afholdte Landmandsmede i Christiania søgtes godtgjort, at Telemarkskoen ikke var nogen oprindelig Landrace, men nedstammede fra Tyrolerkvæg, og at dette støttedes paa, at det var oplyst, at der for længere Tid tilbage paa en Gaard var indfort 2 (to) Tyroler- koer, og at Telemarkskoerne havde Horn, som lignede Tyrolernes (jsr. Beretning om det almindelige Landbrilgsmede i Christiania 1877, S. 113)x. Nu er det vel Utvivlsomt, at det i vore Dage horer til Sjældenhederne at træffe saa naiv en Bevisforelse hos formentlige Fagmand; ja funbe man gjore Regning paa, at blot de over og Udenfor Almuen staaende Landmænd vilde gjore sig den Ulejlighed at tænke Det bor herved maafke endnu bemærkes, at samme Skole, som har sin vigtigste Repræsentant i Settegas t, af denne forudsatte Kryds« ning igjen flutter, at der ikke gives rene Racer, og derfra igjen med et ejendommeligt Tankespring, at Krydsning er Udgangspunktet for al Fremgang.