Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878
Forfatter: V. Prosch
År: 1878
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: gk. 061.4(100) Paris
Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
stalde have mindre Værd for det okonomifle Opdræt, men
tværtimod at det kaster Lys over mange forfkjellige Omraader.
Medens det saaledes er med Grnnd, at Opdrætterne i Lav-
landene lægge Vægt paa fine Horn, idet de heri soge Ud-
trykket for en spinklere Benbygning og en tidligere Modenhed,
saa leder det derimod paa den anden Side paa Afveje, naar
de ville fastholde samme Fordring, hvor de samme Racer
oversores (for ikke at sige akklimateres) i hsjere liggende Egne
eller endog i Bjærglandfkaber. Det er saaledes en Kjends-
gjerning, at selv Korthornet faar sværere og længere Horn
blot ved at overfores til Englands vestlige Landskaber, og
omvendt vil man altid finde finere Horn hos Bjærgkvægets
Aflæggere, naar de ere bievne hjemme paa tilstødende
Sletter. Og ligeledes moder man ofte Paastande om Race-
flægtflab mellem iovrigt hejst afvigende Kvægstammer, blot
flottet paa Overensstemmelse i Hornenes Form, saaledes
endog, at man ikke sjældent deri soger Beviser for stedfundne
Krydsninger og disses vidunderligt, alt gjennemtrængende og
i Aarrækker fortsatte Indvirkninger. Jeg skal saaledes blot
minde om, at der paa det sidst afholdte Landmandsmede i
Christiania søgtes godtgjort, at Telemarkskoen ikke var
nogen oprindelig Landrace, men nedstammede fra Tyrolerkvæg,
og at dette støttedes paa, at det var oplyst, at der for
længere Tid tilbage paa en Gaard var indfort 2 (to) Tyroler-
koer, og at Telemarkskoerne havde Horn, som lignede
Tyrolernes (jsr. Beretning om det almindelige Landbrilgsmede
i Christiania 1877, S. 113)x. Nu er det vel Utvivlsomt, at
det i vore Dage horer til Sjældenhederne at træffe saa naiv
en Bevisforelse hos formentlige Fagmand; ja funbe man
gjore Regning paa, at blot de over og Udenfor Almuen
staaende Landmænd vilde gjore sig den Ulejlighed at tænke
Det bor herved maafke endnu bemærkes, at samme Skole, som har
sin vigtigste Repræsentant i Settegas t, af denne forudsatte Kryds«
ning igjen flutter, at der ikke gives rene Racer, og derfra igjen
med et ejendommeligt Tankespring, at Krydsning er Udgangspunktet
for al Fremgang.