Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

Forfatter: V. Prosch

År: 1878

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: gk. 061.4(100) Paris

Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
over, hvad saadanne Krøniker egentligt have at betyde, at der saaledes i nævnte Eksempel forudsattes, at Telemarkskoerne paa mirakUlos Maade havde aflagt deres Hovedprydelse lige over for Tyrolernes Aabenbarelse, ja at selv i de enkelte Tilfælde, hvor en direkte Arv var mulig, en fUldstændig Optagelse af det ene Leds Særkjende allerede vilde henhore Under det Vidunderlige, da faldt saadanne Winger fim ind Under det Uskyldigt Komiske; men Erfaringen viser jo, at man staar lige saa lettroende over for den jævnligt gjengivne Paastand, at Korthornsracen skylder det knllede skotske Kvæg væsentlige Egenskaber, fordi Stambøgerne vise, at en Krydsning en Gang har funbet Sted, og det uagtet de samme Stamboger gjore det let at vise, at alle de berømte Avlsdyr staa ganske udenfor ethvert arveligt Forhold til samme Krydsning. En samlet Fremstilling af talrige Racer, som den ved VerdensUdstillingen, har nu straks den store Be- tydning, at den gjor det øjensynligt, at man, ved at klassi- ficere Dyrene efter Hovedets og Hornenes Form, vilde med det samme komme til at ordne dem efter Landskabets Mod- sætninger, saa at Bjærgkvæg, Steppekvæg og Marflkvceg straks udsondre sig som typiske, og de øvrige Racer gruppere sig her imellem. Men med Erkjendelsen af, at Hovedets og Hornenes Form betinges af de ydre NatUrbetingelser, vil en af de væsentligste Hindringer være fjærnet for Tilegnelsen af den Gmndanfluelse, paa hvilken enhver sremskridende Avl beror, at det er NatUrforholdenes Samvirkning med Menneskets Pleje, som gjor Husdyrene til det, de ere, og at det ved Arv indbragte Fremmedartede derfor nok i de nærmeste Slægtled kan vise sine Dirkninger, men dog Trin for Trin maa vige for hines Ustandseligt omformende Kraft. Der hæve sig som bekjendt ikke sjældent Roster, som paavirkede af Frygten for de Farer, Fantasien kan Udmale som Folger af den til sine Konsekventser forfUlgte ensidige Udvikling (eller saa kaldte Specialisation), paakalde Mellem- formerne som den egentlige Opgave for den fornuftmæssige