Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878
Forfatter: V. Prosch
År: 1878
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: gk. 061.4(100) Paris
Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
over, hvad saadanne Krøniker egentligt have at betyde, at
der saaledes i nævnte Eksempel forudsattes, at Telemarkskoerne
paa mirakUlos Maade havde aflagt deres Hovedprydelse lige
over for Tyrolernes Aabenbarelse, ja at selv i de enkelte
Tilfælde, hvor en direkte Arv var mulig, en fUldstændig
Optagelse af det ene Leds Særkjende allerede vilde henhore
Under det Vidunderlige, da faldt saadanne Winger fim
ind Under det Uskyldigt Komiske; men Erfaringen viser jo, at
man staar lige saa lettroende over for den jævnligt gjengivne
Paastand, at Korthornsracen skylder det knllede skotske Kvæg
væsentlige Egenskaber, fordi Stambøgerne vise, at en
Krydsning en Gang har funbet Sted, og det uagtet de samme
Stamboger gjore det let at vise, at alle de berømte Avlsdyr
staa ganske udenfor ethvert arveligt Forhold til samme
Krydsning. En samlet Fremstilling af talrige Racer, som
den ved VerdensUdstillingen, har nu straks den store Be-
tydning, at den gjor det øjensynligt, at man, ved at klassi-
ficere Dyrene efter Hovedets og Hornenes Form, vilde med
det samme komme til at ordne dem efter Landskabets Mod-
sætninger, saa at Bjærgkvæg, Steppekvæg og Marflkvceg
straks udsondre sig som typiske, og de øvrige Racer gruppere
sig her imellem. Men med Erkjendelsen af, at Hovedets og
Hornenes Form betinges af de ydre NatUrbetingelser, vil en
af de væsentligste Hindringer være fjærnet for Tilegnelsen af
den Gmndanfluelse, paa hvilken enhver sremskridende Avl
beror, at det er NatUrforholdenes Samvirkning med
Menneskets Pleje, som gjor Husdyrene til det, de ere, og at
det ved Arv indbragte Fremmedartede derfor nok i de
nærmeste Slægtled kan vise sine Dirkninger, men dog Trin
for Trin maa vige for hines Ustandseligt omformende
Kraft.
Der hæve sig som bekjendt ikke sjældent Roster, som
paavirkede af Frygten for de Farer, Fantasien kan Udmale
som Folger af den til sine Konsekventser forfUlgte ensidige
Udvikling (eller saa kaldte Specialisation), paakalde Mellem-
formerne som den egentlige Opgave for den fornuftmæssige