Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878
Forfatter: V. Prosch
År: 1878
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: gk. 061.4(100) Paris
Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Avl; for saadanne maa Schweitzer-Racerne staa som
almengyldige Forbilleder, og ikke mindst fordi Mellemformen
her er berettiget, en lige frem nødvendig Folge af de givne
Naturbetingelser. Schweitzer-Nacerne, som vare meget smukt
og fyldigt repræsenterede ved Udstillingen, udmærke sig nemlig
ved en bred og dyb, velflnttet Krop, et langt, lige og
mUflelfyldigt Kryds, dybe kraftige Laar, flade stærke Ben
med kraftige Ledfojninger (og særligt med brede Haseled),
samt ved en kort og stærk Hals, der bærer et kort og bredt
Hoved med svære Horn; hele deres Legemsbygning rober
saaledes sammentrængt Styrke, og ved Siden heraf er
Malkeevnen gjennem mange Slægtleds fortsatte Bestræbelser
dog Udviklet til en meget respektabel Hojde, nemlig til et
Trin, som ikke staar meget langt tilbage for de mest ansete
Malkeracers, for Hollændernes og Flamlændernes. Og
lige som denne Legemsbygning paa den ene Side er Be-
tingelsen for, at Kvæget kan klavre paa Klipperne og ssge
sin Fode paa de højtliggende og bratte Sætere, saaledes er
den paa den anden Side atter en naturlig Folge af den
stadige Mnskelovelse, og af den sammentrængte og kraftige
Næring, som Kvæget finder i Alpegræsset; men Bjærgkvæget
bruger derfor ogsaa langt stvrre Mængde af Fode for at yde
samme Maal as Mælk, fordi det samtidigt maa nære Kroppens
store MUskelmasser; og endda er Sammenligningen mellem
Mængderne af Fode altid til Fordel for Bjærgkvæget, thi i
Næringsindhold og især i Fordojelighed staar Alpegræsset over
den fedeste Saltmarfl. Racerne ses ogsaa i hoj Grad at
paavirkes af Bjærglandflabets afvigende Karakter. I
Simmen-Dalen i Berner-Oberland er Kvæget saaledes finere
og ædlere og yder en bedre Mælk, medens det er grovere,
graadigere og giver mere, men mindre fed Mælk i Saanen-
Dalen (i Freibmg) og i Emmen-Dalen (i Berner-Lavlandet);
og medens Simmenthalerne ogsaa have mere af det rene Bjcerg-
præg, som i hoj Grad udmærker Schwytzerstammerne fra
Urkantonerne, er det især i de sidstnævnte Dalstrog, at paa
den ene Side det grove Hoved med de tilbagebøjede Horn