Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

Forfatter: V. Prosch

År: 1878

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: gk. 061.4(100) Paris

Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
9 Avl; for saadanne maa Schweitzer-Racerne staa som almengyldige Forbilleder, og ikke mindst fordi Mellemformen her er berettiget, en lige frem nødvendig Folge af de givne Naturbetingelser. Schweitzer-Nacerne, som vare meget smukt og fyldigt repræsenterede ved Udstillingen, udmærke sig nemlig ved en bred og dyb, velflnttet Krop, et langt, lige og mUflelfyldigt Kryds, dybe kraftige Laar, flade stærke Ben med kraftige Ledfojninger (og særligt med brede Haseled), samt ved en kort og stærk Hals, der bærer et kort og bredt Hoved med svære Horn; hele deres Legemsbygning rober saaledes sammentrængt Styrke, og ved Siden heraf er Malkeevnen gjennem mange Slægtleds fortsatte Bestræbelser dog Udviklet til en meget respektabel Hojde, nemlig til et Trin, som ikke staar meget langt tilbage for de mest ansete Malkeracers, for Hollændernes og Flamlændernes. Og lige som denne Legemsbygning paa den ene Side er Be- tingelsen for, at Kvæget kan klavre paa Klipperne og ssge sin Fode paa de højtliggende og bratte Sætere, saaledes er den paa den anden Side atter en naturlig Folge af den stadige Mnskelovelse, og af den sammentrængte og kraftige Næring, som Kvæget finder i Alpegræsset; men Bjærgkvæget bruger derfor ogsaa langt stvrre Mængde af Fode for at yde samme Maal as Mælk, fordi det samtidigt maa nære Kroppens store MUskelmasser; og endda er Sammenligningen mellem Mængderne af Fode altid til Fordel for Bjærgkvæget, thi i Næringsindhold og især i Fordojelighed staar Alpegræsset over den fedeste Saltmarfl. Racerne ses ogsaa i hoj Grad at paavirkes af Bjærglandflabets afvigende Karakter. I Simmen-Dalen i Berner-Oberland er Kvæget saaledes finere og ædlere og yder en bedre Mælk, medens det er grovere, graadigere og giver mere, men mindre fed Mælk i Saanen- Dalen (i Freibmg) og i Emmen-Dalen (i Berner-Lavlandet); og medens Simmenthalerne ogsaa have mere af det rene Bjcerg- præg, som i hoj Grad udmærker Schwytzerstammerne fra Urkantonerne, er det især i de sidstnævnte Dalstrog, at paa den ene Side det grove Hoved med de tilbagebøjede Horn