Materialprøvningens Udvikling
Tale ved aarsfesten den 29de januar 1908

- 7 — VIER (Fig. 43) i 1824 satte Kronen paa ved Fremsættelsen af sin Bøjningsformel i sine Forelæsninger ved École des ponls et chaussées*). Del kunde være interessant at opholde sig ved de berømte Mænds Levnetsløb, som jeg her har nævnt, thi for flere af disse Videnskabens Stormænd forløb Livet ikke ganske dagligdags. F. Eks. blev Euler, der var født i Basel, kun 20 Aar gammel kaldt som Adjunkt til Pe- tersborger-Akademiet, og kun 34 Aar gammel begav han sig derfra paa Frederik den Stores Anmodning til Berlin. Frederik den Store, der var midt i den første, schlesiske Krig, rettede i Septbr. 1741 fra Feltlejren ved Reichen- bach en egenhændig Velkomstskrivelse til Euler, og Kon- gens Moder modtog paa den fraværende Konges Vegne Euler med stor Venlighed. Da Euler fra sit Ophold i Del vilde ikke være vanskeligt, om disse og andre af de nævnte, berømle Videnskabsmænd saaledes ved biogra- fiske Data at gøre Rede for den Rolle, de har spillet, men det tillader jo Tiden ikke her, hvor der er nok at fortælle om selve Emnet: Materialprøvningens Udvikling. Angaaende dette Emne har jeg jo endnu kun gjort Rede for, hvorledes de vigtigste F o r m 1 e r udlededes, som maatle bruges ved Materialprøvning af de vigtigste Ma- lerialier, men tilbage staar mit Hovedemne: hvorledes ef- terhaanden Prøvemetoderne udviklede sig. III. De simpleste Prøvemetoders Udvikling. RÉAUMUR (Fig. 12), der ved sin Formue var sat i Stand til at anvende hele sin Tia paa Forskning og var meget alsidig og maaske noget til Skade for Undersøgelser- Fig. 11. Jean Victor Poncelet, født i Metz 1788, død i Paris 1867. Fig. 12. René Antoine Ferchault de Réaumur, født i Rochelle 1683, død paa Godset Bermondiére (Maine) 1757. Rusland var vant til stor Forsigtighed i sine Ytringer, og Enkedronningen spurgte ham, hvorfor han udtalte sig saa meget i Enstavelsesord, svarede Euler: »Jeg kommer fra cl Land, hvor man bliver hængt, naar man taler«, — er. Bemærkning, der jo desværre endnu i vore Dage ikke er uden Aktualitet. Da Euler i 1766 paa Katharina d. 2dens Opfordring vendte tilbage til Si. Petersborg, blev Lagrange paa d’Alemberts Anbefaling hans Afløser. Lagrange, som var født i 1736 i Turin, var i en Alder af kun 17 Aar bleven Professor i Matematik ved den kgl. Artilleriskole i Turin, skønt han var yngre end alle sine Elever, og blev altsaa kun 30 Aar gammel af Frederik den Store kaldel til Præsident for Berlinerakademiets matematiske Klasse. Efter Frederik den Stores Død begav Lagrange sig til Pa- ris, hvor Marie Antoinette modtog ham meget velvilligt, og han fik anvist Bolig i Louvre. *) Résumé des lecons, o. s. v. 1ste Del, Paris 1826. nes Nøjagtighed studerede Varmemaaling, Varmeledning og Kuldeblandinger, saml Insekternes Nal urhis Lorie og Dannelse af Fiskeskæl og Perler og endvidere Tilvirkning af Porcellæn, studerede ogsaa Jærntilvirkning, og synes al have været den første, der indførte Maalstørrel- s e r i Leveringsbetingelser for Materia- lier. Han har i sin Bog: L’Arl de convertir le ler lorgé en acier, som ofTenlliggjordes i 1722, og som gav en fuld- stændig Beskrivelse af, hvorledes man fremstiller Cement- staal, i 10de Kapitel (S. 295—309) angivet Maader, hvor- paa man kunde kende S laals Fejl og gode Egenskaber, og flere Synspunkter for, hvorledes man kunde sammenligne S laal af forskellig Godhed. Han bemærker, at Arbejderne kun bedømte Slaal ef- ter det ydre Udseende, om der saas Blærel’ eller Fliser etc., og forresten dannede sig en forudfattet Mening om Slaalet efter dets Herkomst, idet det tyske Slaal havde Ry for al være det bedste.