Materialprøvningens Udvikling
Tale ved aarsfesten den 29de januar 1908

Réaumur gav sig f. Eks. til at undersøge Staalets Haardhed ved at prøve at ridse det med Glas, Bjergkrystal, Flintesten, Jaspis, Topas, Diamant. Han undersøgte hær- Réaumur undersøgte ogsaa, hvor let en Mejsel trængte ind i haardt Staal og haardt Jærn, naar den blev ramt af en Hammer. Hammeren var af den Slags (Fig. dede Staaltraad N O, der skulde prøves mod Bøjning, blev spændt med den ene Ende i Skruestikken C, og bøjet ved at skrue Skruen G imod den. For at N O ikke skulde glippe af Skruens Ende, sad der i et Hul i denne en drejelig Stilk, der endte som en Gaffel H. Man aflæste paa Bordpladen, hvor langt Skruen inaalle skrues frem før Brud. Tilvenstre ses Arrangementet for Trækforsøg. det Staallraads Bøjelighed i et simpelt Apparat, han selv havde konstrueret (Fig. 13). Réaumur foreslog videre al undersøge Staalets Bøje- lighed, ved at bøje det om Ringe eller Cylindre med større eller mindre Radius (Fig. 14). Fig 14. Ringe til Reaumurs Bøjningsforsøg. 15), der brugtes til at slaa Hoved med paa Knappenaale. Delle er vel del første, kendte Slagforsøg, men tilsigtede altsaa ikke al undersøge et Materiales Skørhed, som Slag- forsøg nutildags særlig bruges til. Reaumur prøvede S laals Homogenitet ved al dreje i det. Han prøvede Staallraads Trækstyrke i almindelig og hærdet Tilsland, ved at ophænge Traaden og hænge Vægt i den nederste Ende, indtil Traaden brast, eller ved al paa- virke den gennem en Vægtstang (Fig. 13). Metoden var tarvelig, men god nok til Sammenligning mellem forskel- lige Staaltraade. Han saa i Mikroskopet, al Slaalels Korn viste sig al beslaa af mindre Dele, som han kaldte Kornenes Mole- kyler. Réaumurs Arbejder synes dog kun al være bievne lidet kendte af hans samtidige. Saaledes synes den i Spanien fødte Ingeniør og senere General Bélidor, som i 1737—1753 udgav el stort 4-Bincls Værk, del fnyste, store Værk om Ingeniør-Mekanik, ikke at have kendt Réaumurs