Materialprøvningens Udvikling
Tale ved aarsfesten den 29de januar 1908

11 Planlefysiolog, søgte al udfinde en god Anordning for Bøjningsforsøg med Træ*). Først murede han en Bjælkes ene Ende ind (Fig. 30) og belastede den anden med en Kasse, hvori han kom Vægte. Da Indmuringen gav efter, og Bjælken tog. Skade i sil Støttepunkt, gik han over til at befæste Forsøgsstykket paa en Høvlebænk (Fig. 31). Men da Anordningen blandt andet endnu havde den Mangel, at der kom Stødpaavirk- prøve at brække Jærnstænger paa, som den berømte Ma- tematiker MONGE (Fig. 33) omtaler i sin Afhandling om Kanonstøbning. Monge er som bekendt Skaberen af De- skriptivgeometrien og den nyere, analytiske Geometri og lige udmærket som Matematiker og som Arkæolog, i hvilken Egenskab han sammen med Berthollet fulgte Napoleon paa Ekspeditionen til Ægypten og senere til Syi’ien. Men Monge var ogsaa stor i andre Retninger. Fig. 32. Fig. 30: Simpelt Bøjningsforsøg af Duhamel du Monceau. — Fig. 31: Forbedret Bøjnings- forsøg af do. Forsøgsstykket bb og en derover lagt Liste cc er fastklemt paa en Høvlebænk aa med to Klemhager dd, og dets fri Endes Nedbøjning maales paa en Lodsnor gg i Forhold til den punkteret viste, vandrette Stang ff. — Fig. 32: Yderligere forbedret Bøjningsforsøg af do. Fra Tragten D lader man ad en Aabning med Skuddet E Hagl løbe til Kassen A, som belaster en Bjælke, der er lagt mellem Listerne BB, i Forhold til hvilke Bjælkens Nedbøjning maales. ning, naar en Vægt lagdes i Kassen, fandt han paa at belaste Kassen med Hagl, der sirømmede til ad en Tragt fra cn Beholder, og udførte Forsøget med en Bjælke, der var understøttet i begge Ender og belastedes paa Mid- len (Fig. 32). Jeg nævnte, at Perronet havde gjort et Bøjningsfor- søg med en Jærnstang, ved at belaste den paa Midlen. I den Forbindelse ligger det nær at nævne en Maade at *) Duhamel du Monceau: Du transport, de la conservation’et de la force des bois, 1767. Efter Ludvig den IGdes Henrettelse, da Konventet ud- skrev 900,000 Mand til Frankrigs Forsvar, manglede Vaa- ben og Krudt. Monge blev da udnævnt til Direktør for Republikkens Geværfabriker, Kanonstøberier og Krudt- møller, og han udfyldte fortræffelig denne Plads og skrev en Haandbog i Kanonfabrikation*), hvori han anførte, at man forud kunde sikre sig en vis Sejghed hos Støbe- godset, naar man undersøgte, hvor meget der skulde til *) Monge: Description de 1’art de fabriquer les canons, Aar II (1793).