Materialprøvningens Udvikling
Tale ved aarsfesten den 29de januar 1908

Ved Studiet lier paa Læreanstalten er der kun ringe l'id til al kaste Blikke’, tilbage paa den historisk <> U d v i k 1 i n g. I de forskellige Forelæsninger nævnes na- turligvis rundt omkring Navnene paa de vigligste For- skere, saa al disse Navne bliver kend le, men Rækkeføl- gen, hvori de virkede, maa ofte staa uklar, og der er ikke Tid til al gøre Rede for, hvor langt Forskningen var naaet frem, da disse Forskere traadte lil og gav Videnska- ben ny Siød fremad. Det synes mig derfor, at der cr god Anledning til ved en festlig Lejlighed som denne, hvor navnlig de unge Kandidater er mælte af Studium, da ikke al søge endnu al give dem en ekstra Dosis med paa Vejen i sidste Øjeblik, men snarere at benytte Anledningen lil el roligt Tilbageblik paa allerede betraadte Veje, saale- des som det da ogsaa gentagne Gange er skel ved den natlige Afslutningsfest her. Naar jeg lil Emne har valgt Materialpr ø v n i n- gen s U <1 v i k 1 i n g, er det, fordi denne maa have en særlig Interesse for mig, der har havi Lejlighed til paa nært Hold at følge den i den sidste halve Snes Aar. Jeg ved vel, al Emnet er rigelig stort, for al kunne udtømmes blot nogenlunde i den korte Tid, der staar lil Raadighed her, men jeg skal søge al begrænse mig paa forskellig Maade og navnlig kun kort komme ind paa de sidste 100 Aars Udvikling, som jo nemlig er Dem mest bekendt. Materialprøvningen er egentlig begyndt den første Dag, da el Menneske undersøgte el ('Iler andet Materiale i en eller anden Retning, f. Eks. søgte al ridse el Stykke Træ med en skarp Sten, eller søgie at brække en Gren over sit Knæ. Den skriver sig saaledes fra Menneskehedens Barndom. Men denne halvt ubevidste Materialprøvning regner vi ikke med lil Materialpr ø v n i n g e n s o ni V i (1 c il s k a b. For at forstaa, hvorledes den videnskabe- lige Materialprøvning efterhaanden fremstod, maa vi først høre lidt om, hvorledes B r u g e n a f M a le ri a- 1 i e r n e, og da navnlig lil Bygningsbrug, h a r u d v i k- 1 c t sig. anvendelige. De første Konstruktioner var derfor af Træ. Førend Grækerne kom ind paa at bruge Marmor og andre Bygningssten i deres Bygværker, byggede de Tøm- merkonstruktioner, og naar de tog deres Tilflugt lil mere varige Materialier, indskrænkede de sig lil en simpel EI- terligning af de Former og Elementer, som passede lil Træ-Bygningsværkerne, og som dér synles al være de ene- sle brugelige. De kunde imidlertid godt se, hvor urime- ligt delle var, og gjorde f. Eks.. deres bedsle, for al man ikke skulde se Antallet af Sien, som de brugte for al er- statte den Bjælke, der dannede den saakaldte Architrav, og som hvilede paa Søjlerne og udgjorde den neders le Del af Gesimsen. Hos Romerne ser man derimod Stenen forlade sin lodrette Stilling og optræde i Hvælvinger. Ef- lerhaanden lærte man bedre al udnytte Stenenes Styrke, saa at Bygningsværkerne blev lettere. Medens hos de gamle Ægyptere Søjlerne var 5 å 6 Gange saa høje som tykke, blev Grækernes joniske og korinthiske Søjler indtil 9 Gange saa høje, og Romerne gjorde dem endnu højere og Bygningerne lettere. Men det var først heniniod del romerske Kejserdømmes Decadence, under Constantins Regering, at Bygmestre, der manglede Smag, og hvis For- tjeneste indskrænkede sig til at tage de Søjler og Mar- morstykker i Brug, som de plyndrede de skønne, antike Bygninger for, drev Dristigheden og Letheden i Bygnings- værkerne saa vidt som muligt, idel de lod isolerede Søjler bære Mure af en anselig Styrke og Tagværker af Tømmer med tunge Tagslen. Romerne gjorde i øvrigt ogsaa Brug af Metal i Stedet for Træ i deres Bygværker. Hvis man ser paa de store .Murtykkelser, de gamle anvendte i deres Bygningers Støttepunkter, skulde man Iro, al de kun har ha vi ringe Ide om Styrken af de Ma- lerialier, som de anvendte. Naar man dermed sammen- ligner, hvorledes Middelalderens Arkitekter undertiden lod høje og tynde Søjler bære meget betydelige Murmasser, skulde man paa den anden Side Iro, al de havde studeret Stenenes Bæreevne. Men man har intel Spor af, al de har gjort Undersøgelser i den Reining. I. Udviklingen af Materialiernes Anvendelse. Fra Menneskehedens Begyndelse brugtes lil Bygnings- værker naturligvis de Materialier i deres naturlige Til- stand, som man først mødte paa sin Vej og fandt lettest *) Som Grundlag for denne Tale har-jeg i stor Udstrækning be- nyttet et Foredrag af den udmærkede, franske Ingeniør Ch. Fre- mont ved den internationale Materialprøvningskongres i Paris 1900 samt ,lf. Bi'ihlmanns fortræffelige: Vortrage fiber Geschichte der technischen Mechanik, Leipzig 1885, men desuden spredte Oplysninger andetsteds fra. Ved Trykningen af Talen har jeg hist og her noget suppleret den, navnlig forsynet den med en Mængde Afbildninger. Hvad disse angaar, har Ingeniør Fremont med største Beredvillighed stillet Clichéerne til Fig. 1—Fig. 41, 43 og 44 samt Fig. 50 til Raadighed, og Ingeniør Otto Tingberg i Stockholm godhedsfuldt fremskaffet Clichéerne til Fig. 42, 61 og 62. De øvrige Afbildninger skyldes Originalfotografier, jeg har modtaget fra de paagældende Forskere, undtagen Fig. 51, 54 og 59, der hidrøre fra forskellige Tidsskrifter. II. Beregningsformlernes Udvikling. GALILEI (Fig. 1). som i det 17de Aarhundrede grundlagde den moderne Fysik, er den forste, som har forsøgt at anvende Me k a n i k k e n s Love paa de faste Stoffers Modstandsevne. Det var, da han besøgte Arsenalet i Venedig, hvor han i de forskellige Værksteder saa de Maskiner, man konstruerede, al han gav sig lil al tænke over denne Modstandsevne. Galilei indsaa naturligvis let, at naar en Cylinder var ophængt lodret, virkede den til at trække sig selv over paa det svageste Sted. Naar man gjorde dens Tværsnit større, kunde det bære mere, men Cylinderens Vægt blev lige saa mange Gange større. Galilei fandt ud af, at man derfor kunde angive Kobbertraads Styrke efter den Læng- de af Kobbertraad af samme Tykkelse, som den kunde | bære.