Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

DEN YNGRE BRONZEALDER. 89—127. SYVENDE TIDSGRUPPE. OVERGANGEN TIL DEN YNGSTE STIL. Paa dette Punkt sattes for GO Aar siden det første og længe det eneste Skjel, som kunde drages indenfor Bronzealderen, nemlig mellem dens ældre og yngre Del1. Nærmest efter Gravskikkene var det dog, at denne Deling foretoges, idet Ligbrændingen og Urnen, der lidt efter lidt vare komne i Brug, fra nu af fuldstændig traadte i Stedet for den ældre Gravlæg- gelse af Liget ubrændt. Hermed skifter ogsaa Fundenes Hovedpræg, idet hidtil Gravene, men nu Nedlægningerne i Mark og Mose byde de rigeste og vigligste Fund. For Kunsthaandværket er der imidlertid ikke et tilsvarende Hovedskjel; snarere mindre fremtrædende end ved de andre Tidsgrupper ere Forandringerne her, saa store dog, at den 7. Gruppe saavel i Form- og Pryd- kunst som med Hensyn til Billedkunst tydelig skiller sig baade fra den forudgaaende og den efterfølgende Gruppe2. Saaledes fjærner Bronzekarrenes Form sig fra den nærmest ældre ved, at den tidligere stærkt fremtrædende Tilspidsning af Bunden gaar over i del rundt hvælvede, se: 89—92. Men navnlig i Prydkunsten er det, at Forandringen viser sig. Indlægningen, der tidligere spillede en Hoved- rolle, indskrænkes og taber sig tilsidst ganske. Først gjenkjendes vel endnu paa Bronzekarrene den ældre Inddeling ved Tunger vendte ind mod Midten; men det indlagte er her kun Striber, der ikke indadtil ere bueformet forenede: 89; tillige er der tilføiet Buelinier ved Tungernes Rod, hvor de ikke oprindelig hørte hjemme; der vendes herved paa en Maade op og ned paa det gamle Mønster. Efterhaanden rykke saa de indlagte Striber nærmere sammen, og Forbin- delsen mellem dem bortfalder: 90; et helt nyt Mønster er saaledes fremkommet. Dernæst for- svinder Indlægningen ganske og afløses af let indslagne Mønstre: 91, 92, her dog endnu de nedarvede Buer, men ved andre Kar forskjellige Enkeltheder, der føre nær hen til, hvad der ses i den paafølgende Tidsgruppe. Paa lignende Maade staar det med Kvindens større Smykkeplader, nogle endnu i Hoved- formen mindende om de ældre: 93, jfr.: 82, andre hvælvende sig opad: 94, som dette føres videre i den følgende Gruppe; alle have en vexlende Prydkunst, der ganske svarer til Karrenes. Tætstillede Striber ere ogsaa her: 93 det sidste, der ses af den gamle Indlægning, som hermed forsvinder for hele Eftertiden. Ganske tilsvarende er Forholdet ved mange mindre Smykke- plader og store Knapper: 95, 96. Paa egen Maade er derimod den ældre Form ført videre ved de smaa Bronzeknapper, der i 5. Tidsgruppe ere flade med et Stjernemønster, jfr.: 72, og i 6. Gruppe reise sig i Midten med en lav Spids omgiven af Indlægning, jfr.: 83—85, medens Over- delen nu ganske almindelig skyder op i en saa lang Stang: 97, at dette synes at have maattet gjøre Knappen ubrugelig. Ved de vigtigste andre Former ses det ogsaa, hvorledes den fremadskridende Bevægelse førte bort fra det ældre til noget helt nyt. Først Bøilenaalene, der her som forud ere stærkt mærkede af Tiden. Frem har man søgt ad to Veie, ved: 98, af hvilken Fonn der haves mange, ved at fortykke og udvikle Bøilen stærkt, medens det øvrige meget ligner det ældre, se: 79; ved talrige