Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

Syvende Tidsgruppe, 89—127 29 andre derimod ved at omdanne og forstørre Bøilens Endeskiver. De tidligere Spiraloprulninger blive flade, brede og tilslutning sainmensmeltede til en Plade: 99, som derefter hvælver sig og faar Ornamenter: 100. Naalehovedet er først ringformet som tidligere, men til Slutning en lille, rund Plade. Fra denne Form er det, at der arbeides videre i den paafølgende Gruppe. Det indre Sammenhæng i denne Række og dens Forbindelse med det ældre vilde det være vanske- ligt at erkjende, om der ikke indenfor denne Tidsgruppe forelaa mange Mellemformer. Delte ogsaa for Naalene med Stilk og Hoved. Smaa Kredse ere først Hoved: 101; de træde derefter kjendelig frem: 102, og slut- telig blive de til kraftig fremskydende Stænger: 103. Hele dette Forløb foreligger indenfor 7. Tidsgruppe, og nogen Fortsættelse nedad i Tiden fik det ikke, hvortil det heller ikke egnede sig. Yderliggaaende er Udviklingen af de særlige Kvinde- smykker. Allerede i 4. Tidsgruppe viser sig Halsringen af Bronze, ct spinkelt, skraatvredet Baand, der skulde siges at være Efterligning af en virkelig Snor. Nedad i Tiden bliver denne Ring noget sværere, jfr. S. 20, men altid skraatriflet. Saaledes ogsaa de her forekommende Halsringe: 10'r; men de naa en Tykkelse ved Midten af indtil S'/a Cm. og gjøres da hule og aabne bagtil. Flere saadanne bares sammen, liggende løst ovenpaa hinanden med aftagende Størrelse, og man fandt da paa til Slutning at forene Enderne med en gjennemgaaende Nagle og at lukke mellem dem ved en bevægelig Bøile, der aabnedes, naar Ringen skulde tages af og paa: 105. Ret et pragtfuldt Smykke, et Høidepunkt, hvortil man efterhaanden har arbeidet sig frem, men ikke fortsat ud over 7. Gruppe, idet Formen ikke kunde føres videre fremad, nende Maade staar det med de for dette Afsnit ejendommelige Armringe, punktet har været de almindelig forekommende, beskedne Ringe: 106; men denne Form er ført frem til overordenlig brede Ringe: 107, indtil 121/ä Cm., der heller let angivne paa det lille, runde W2. hg- 101. Paa Udgangs- 103. ’/i. ! i I I l ikke gaa over til den følgende Tid. Ogsaa ved Sværd- og Dolkgrebet fortsætter sig den Bevægelse i Formen, der begynder nærmest forud, jfr.: 86. Endeknappen: 108, 109 forlænges til Siderne samtidig med, at den bliver fladere og Midten reiser sig høiere end forud; tilsidst er den regelmæssig firkantede t Grebknap af 5. Tidsgruppe, jfr.: 62—67, bleven en flad Tværstang med en langt frem- skydende Stang i Midten. Og et godt Vidnesbyrd om, at det virkelig er en Bevægelse i Smagen, der gjør sig gjældende ved de fra delte Afsnit faatallige Vaaben, idet de nu kun undtagelsesvis nedlagdes i Graven, maa det siges at være, at Smaaknive: 110 og smaa Efterligninger af Sværd og Dolke: 111, der almindelig findes i Gravene, have en f ganske tilsvarende Grebknap. Der var da i denne Tid en stærk Opgang for Formerne i Retning af større Kraft og Bredde. Ret tydeligt er dette ved to Pragtøxer: 112, der sikkert ikke kunne være ældre end 7. Tidsgruppe; delte siger Ornamentiken ligesom det, at de ere tyndstøbte /Jf om en isiddende Lerkjærne; ogsaa kan det anføres, at de Øxer, som ses paa Ragekniven : 119, der er fra denne Tid, ere formede som disse Øxer. De ere et godt Exempel paa, hvorledes det ældre nedad i Tiden føres fremad til noget helt nyt; thi oiensynlig vise disse Arbeider tilbage til de massive, spiralprydede Øxer af 4. Tidsgruppe: 49, der atter ere ud- gaaede fra ungarske Former. Saaledes langt ned i Tiden vise sig Eftervirkningerne af Mod-