Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst
Forfatter: Sophus Müller
År: 1921
Forlag: C. A. Reitzels Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
UDK: 745/749 (489) (09) Mül Folio
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Ottende Tidsgruppe, 128—163
Umiddelbart udgaaet fra det ældre er den smukke, fortsatte Bølgerække: 132. Allerede paa
Bronzekar, der høre til Fund af 7. Gruppe, ses en Begyndelse hertil, idet Smaabuer eller kort
bøiede Arme udgaa fra Buerækkens Spidser. Dette ogsaa paa flere enkeltvis fundne Kar, der i
Formen ikke fjærne sig sønderlig fra de ældre.
Mønstret dannes af den ældre Buerække, men med Spidserne løbende ud i videre bøiede
Arme: 133. Ofte ledsages Tegningen af Punktrækken paa ældre Vis. Ved deres Enkeltheder
angive disse Mønstre med al Tydelighed, at den flerliniede Buerække er det ældre af 7. Gruppe
og, at de smallere, fra Spidserne udløbende Baand ere et yngre, tilføiet Træk. Følgelig er Om-
is/. 2/3.
dannelsen af Mønstret hjemlig og nordisk; men atter her er der dog en nøie Overensstemmelse
med Bronzerne fra den ungarske Kreds, paa hvilke lignende Buer og fortsatte Bølgerækker ere
meget fremtrædende4.
Almindeligt er det, at Buerækkens Spidser løbe ud i dobbelt bøiede Sving: 134. Ogsaa dette
er overtaget fra den l'orudgaaende Gruppe, hvori dette Sving, endende i et Dyrehoved, allerede
var indarbeidet. Oprindelsen er altsaa det italiske Fuglehoved med den krummede Hals. Endnu
i denne Tid ses Dyrehovedet af og til, se: 134, eller der er bevaret nogle Enkeltheder deraf,
f. Ex. alene Dyrehovedels to Øren. Men oftest er der her kun et Kunstsving, der var meget
yndet og ses overalt. Dette Mønster er altsaa en hjemlig Dannelse og ses heller ikke sydpaa.
Dette gjælder ogsaa om det smukke og ofte anvendte Mønster: 135. Naar de mod hinanden
vendende Spidser i Buerækkerne bleve forskudte for hinanden, maatte det ligge nær at forbinde
dem til begge Sider med det omtalte, meget anvendte Kunstsving. Dette Mønster forekommer
som anført ikke udenfor den nordiske Kreds.
Ogsaa ved et andet smukt sammensat og paa Bronzekar ofte gjentaget Mønster, se: 129,
har det sikkert været de to Buerækker med Spidserne vendende mod hinanden, der gave Grund-
laget. Naar Spidserne forenedes med eet, ikke som ved det sidst omtalte Mønster med to af
de sædvanlige Sving, var det nye Mønster dannet.
Der findes ogsaa andre Mønstre, som øiensynlig ere udgaaede fra Buerækken, men kun
forekommende paa enkelte Kar, saaledes: 136, der minder om Tegningen paa ældre Kar; men her
er der indlagt et forbindende Sving mellem de udløbende, bøiede Arme. Det yngre, mere sam-
mensatte Mønster er sikkert udgaaet fra det ældre simplere.
Ved nogle Kar ses de almindelige Kunstsving paahæftede Grundmønstret uden indre For-
bindelse med dette. De kunne løbe langt ud, og det ene Sving hæftes paa det andet: 137; her
findes der endnu Dyrehoveder, men af ny og forvansket Form. Hvad der foreligger af denne