Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

42 Ottende Tidsgruppe, 128—163 som frembragte Arbeider, der have et høiere Kunstværd end noget tilsvarende fra alle Landene nord for Alperne11. Dernæst i den ældre Bronzealder, da der under Indflydelse af Kunsten i Egne nordlig om Adriaterhavet fremkom en Spiralstil i de gammeldanske Egne af det ædleste Præg og atter af høiere Værd end alt, hvad der under Bronzealderen fremstilledes norden for Alperne. Nu for tredie Gang var det Forbindelsen med Mellemeuropa, baade mod Øst i de ungarsk-øslerrigske Lande og mod Vest i Schweiz og Frankrig, der frembragte en ny Kunststil af høiere Værd end noget i de Lande, hvorfra de grundlæggende Indflydelser udgik. Forudsæt- ningen for denne sidste Blomstring af Kunsten i Norden var ikke blot den fra gammel Tid nedarvede kunstneriske Kultur med det Indhold, den rummede i den nærmest forudgaaede Tid, men ogsaa den Kunst, som dengang fandtes i Mellemeuropa og Norditalien, der atter videre var paavirket fra sydligere, høiere staaende Lande. Med hvor megen Ret der her tales om Kunststil, i hvilken Fylde den kom frem, i hvilken Grad den bemægtigede sig Bronzearbeidet og tillige, hvorledes de forskjellige Muligheder, den bød, bleve fremfundne og benyttede, dette ses af de fyldig forhaanden værende Rækker af for- skjellige Sager. Ved enhver af disse fik den almindelige Stil og de fastslaaede Mønstre en bestemt Anvendelse. Det er, som om Tilpasningen af Mønstrene paa de forskjellige Sager skyldtes en enkelt Kunstners Greb. I al Fald blev det overalt kun visse Sammenstillinger, der sloge an for bestandig at gjentages med kun mindre Afvigelser. Ornamentet er ligesaa fast som Formen, som vare begge een Skabelse. Først de talrige Halsringe med aflange Plader ved Lukket, der hvilede mod Nakken, medens Bøilen vendte fortil ned mod Brystet12. De ere af vexlende Størrelse, fra ganske smaa, der kun have kunnet passe for Børn, til en betydelig Størrelse, se: UO, med en udvendig Bredde af indtil 251/« Cm. Ligeledes have Pladerne og de Spiralslyngninger, der oftest lukke Ringen, en meget forskjellig Størrelse, indtil en Bredde i Pladerne af S1/« Cm. Naar disse ere smalle, ere de sædvanlig uden Ornamenter eller kun sparsomt prydede, hvorimod der paa Ringe med brede Plader allid findes en mere eller mindre rig Mønstring. Det ligger da nær at antage, at hine ere ældre, og at Størrelsen og Prydkunsten ere tiltagne med Tiden, hvad der i det hele ogsaa er rigtigt; disse Smykker, som saa meget andet i Bronzealderen, vise en Stigning i Behandlingen fra en ringe Begyndelse til et Høidepunkt. Utvivlsomt er Formen, som: U1—142 vise det, fremkommen ved, at man forsynede de simpelt vredne Halsringe, der lukkedes ved Hager eller smaa Spiraloprulninger, — en Smykkeform, der med ringe Forandringer anvendtes gjennem hele Bronzealderen og ogsaa haves fra den 8. Gruppes Tid,13 — med smalle Plader ved Lukket, for at Ringen saaledes kunde hvile bedre mod Halsen; først derefter har man gjort mere ud af Pladerne og udstyret dem med Ornamenter. Dog kan dette ikke godtgjøres ved Fundene, idet mindre og uornamenterede Ringe træffes i samme Fund som de store og rigt prydede. Det Tidsafsnit, gjennem hvilket delte Smykke anvendtes, har da ikke været saa langt, at man helt er kommen bort fra Begyndelsesformen. Disse Ringe ere særlig betegnende for 8. Gruppe. Talrige Ringe fra alle Landsdele vise nøiagtig den Tegning, der ses paa Ringen: U2-, den Kunstner, der skabte dette Mønster, har ret truffet Tidens Smag; men andet gjorde han ikke end at anvende dens Prydkunst smukt og rigtig. Ved Pladernes Ender satte han det indadbuede Baand, som mange Steder anvendtes; Midtbaandet lod han til begge Sider slutte i det sædvanlige Kunstsving. Senere end denne klare Anordning er Mønstret paa: U3, hvori Indbøiningen ved Enderne er delt i to sæi'skilte Sving og tillige andre lignende ere tilsatte ved Midten; disse løst paahæftede Tilføielser komme med den fremskredne Stil. Kun eet andet Mønster træffes paa saadanne Ringe, nemlig den fortsatte Buerække; ved: 144 ses de fyldte Halvkredse, der møde paa saamange Sager fra denne Tid, og tillige anbragte paa begge Sider af et Midtbaand. Prydkunsten kommer dernæst fyldig frem paa Toiletredskaberne. Pasning af Haar, Skjæg og Negle spillede en stor Rolle gjennem hele den senere Bronzealder; de derved anvendte Red-