Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

Ottende Tidsgruppe, 128—163 41 139. V1. nedadvendende Halvkredse, og, hvad der udelukker, at dette kunde være en tilfældig Overens- stemmelse: nederst paa Bladets hvælvede Midte ses den samme høit fremskydende Trekant som paa det danske Spyd. Indført er dette Stykke dog ikke, tværtimod paa iøinefaldende Maade mærket som nordisk Arbeide ved det ægte hjemlige Kunstsving nederst i Trekanten. Samme Mønster med modstillede Halvkredse anvendtes saaledes i Nordens og i Mellemeuropas Prydkunst, og en videre Overensstemmelse findes der ved den enkelte Række af lig- nende smaa, tæt udfyldte Halvkredse, som de ofte ses paa denne Tids Bronzer i Norden og ganske tilsvarende i Mellemeuropa. Fremdeles saaes dette Fællesskab ogsaa ved flere foran, S. 37, om- talte Mønstre. Paa en umiddelbar Efterligning af det fremmede kan delte Fællesskab dog ikke bero. Norden havde i denne Tid sine egne særprægede Bronzer, for største Delen af ganske ejendommelig Art, og sin egen Prydkunst. Desuden er det ved en Række Mønstre foran paavist, at de gaa tilbage til det ældre givne og ere frem- komne ved kun smaa Tilføielser og Udvidelser. Den nye Stil er da ægte nordisk, dannet og fremkommen her, med en Række Møn- stre, der ikke findes andetsteds. Men paa den anden Side er der dels i selve Grundlaget, de flerliniede Baand, dels i enkelte Mønstre og først og fremmest i hele Stilpræget en stor Overensstemmelse med det fremmede i Mellemeuropa. En Optagelse maa da have fundet Sted, men delle ikke ved simpelt Laan fra indførte Sager; saadanne ere vel fremkomne, men ikke i det Antal eller af den Art, at det fremmede kunde være indkommet alene ved dem. Af ornamenterede Sager fundne i Norden, hvorfra Mønstre kunne være optagne, kan der kun anføres nogle Sværd, (1er have de omtalte fyldte Halvkredse9. Fremdeles er det fremmede i den Grad sammenarbeidet ined det hjemlige og paa saadan Maade ompræget, at det maa siges at være fuldt nordisk. Rettest maatte Forholdet betegnes som et Fællesskab i Kunst og Arbeide, men saaledes at Norden hævdede baade Egen- art og Selvstændighed. Prydkunsten hørte ind under samme videre Kreds som Mellemeuropas, men indtog en udpræget Særstilling. Hvorledes delte Forhold er fremkommet, lader sig imidlertid ikke besterntere paavise. Det væsenlige maa have været Samkvem mellem Befolkningerne og personlige Forbindelser, ogsaa sikkert paa Lang- reiser for Handelens Skyld. Bronze og Guld skulde jo bestan- dig tilføres Norden, og Ravet havde fremdeles Betydning sydpaa. Mærkeligst ved hele dette Forhold er dog det, at Fællesskabet udnyttedes saaledes i Norden, at Kunstvirksomhed og Bronzearbeide gjennein den 7. og 8. Gruppes Tid bragtes op til en større Høide end noget Sted sydpaa. Enkelte nordiske Bronzesager ere fundne i Sydtydskland, Schweiz og Frankrig10 og kunne paa den fremmede Grund have havt en Tiltrækning for Kunstens Skyld. Men intet, der kan jævnstilles Spydspidsen: 139 eller de bedste af Bronzekarrene og Smykkerne af 8 Gruppe, enten som Bronzearbeide eller som Prydkunst, er fremkommet i Landene sydpaa. Dette er tredie Gang i Oldtiden, at der under Fællesskabet med fjærne Lande sydpaa er i Norden fremkommen en kunstnerisk Blomstring, der hævede sig over, hvad der frembragtes i de Lande, hvorfra de grundlæggende Indflydelser udgik. Første Gang var det i Stenalderen, da der paa Grundlag af Lerkararbeidet i de vestlige Middelhavslande skabtes en nordisk Prydkunst i Leret, 6