Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

52 Niende Tidsgruppe, 16^—186 Stedet for fremkom. Den gamle, forfinede Ornamentik kunde ikke fastholdes, naar Storhed og Masse var det, der nu tilstræbtes ved Metalarbeidet. Nogen egentlig Fortsættelse fik heller ikke den tidligere Billedkunst. En enkelt Gang viser sig dog det gamle Fuglebillede ved en Ragekniv af denne Tids nye Form: 182. Men undertiden 2 ta 1 fremkom der noget nyt, som naar en staaende Dyrefigur findes anbragt som Greb ved en Rage- kniv af den nye Form: 188. Ligeledes ved en saadan Kniv ses to Dyrehoveder med høit opstaa- ende Horn: 18i; noget lignende findes dog alle- rede i 7. Tidsgruppe, jfr. : 115. Naar der to Gange ses et mærkeligt Misfoster, Fuglehovedet med Oxens Horn og mellem dem endnu et stort Horn: 185, da er dette vel nordisk Arbeide, men formet under Laan sydfra12. Dette gjælder ogsaa paa egen Maade om det, vel som det øvrige fra denne Tid ganske kunstløse, men i flere Retninger høist mærkelige, lille Bronze- billede: 186, der viser en staaende Kvinde med rundt udstaaende, nu afbrudte Arme og i det hele ret medlaget af Tiden. Kjønnet er tydelig betegnet; om Halsen ligge ovenpaa hinanden to svære, tvær- lurede Ringe, i hvilke man gjenkjender det i 9. Tidsgruppe almindelig baarne Kvindesmykke: 178. Et bredt Livbælte er angivet, og ogsaa ned over Brystet ses nogle Linier, der kunne gjengive en Be- klædning; dog er Figuren tydelig nøgen. F'ra Sve- rige og Pommern foreligge 6 andre lignende, smaa Bronzebilleder, kvindelige og ubeklædte, med Hals- ringe og ved et af dem Livbælte, i samme Stilling og navnlig med Armene paa ensartet Maade staa- ende ud i en Bue, medens Hænderne hvile paa Brystet13. Ingen af alle disse Figurer er funden sammen med andre Sager; men Tiden er dog sik- kert angiven af Halsringene. Der er ogsaa en tydelig Lighed med den noget ældre Kvindeligur, af 8. Gruppe, afbildet foran: 161. Men her er det et fremstillende Billede, dette siger den væ- senlig uforandrede Gjentagelse af Figuren 7 Gange, ligesom det, at dette er selvstændige Arbeider, der ikke have været knyttede til noget andet; de ere ikke blot Prydkunst. Dette giver disse Billeder en stor Betydning. Allerede under Istiden blev der i det sydvestlige Europa gjort mærkelige Kvindefigurer, og lignende kjendes fra det ældste Ægypten og tidlig fra det græske Fastlandsomraade. En egen Række ubeklædte Kvindebilleder hidrører fra de græske Øer; saaledes fremstilledes ogsaa Astarte, den store Frugtbarheds-Gudinde i Forasien, og i Mellem- europa indeholde Fundene fra Sten- og Bronzealderen mange Figurer af Ler, der forestille nøgne Kvinder. Den Formodning paatvinger sig da, at der paa dette Punkt er en kunstnerisk Over-