Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

Niende Tidsgruppe, 164- —186 53 I8(i Vi. levering fra de allerældste Tider af, der først her, i den fjærnere Halvdel af Aartusindet f. Chr. ses at være naaet frem til Norden. At virkelig alt det foran omtalte hidrører fra et eget og det sidste Afsnit af Perioden, dette vides fra en ret talrig Fundgruppe, hvori disse Sager foreligge sammen, oftere tillige i Forbin- delse med enkelte Stykker, der henhøre under den 8. Tidsgruppe, men da af de største og videst udviklede, der kunne ses at henhøre til Afsnittets Slutning. Og til den anden Side er der tillige en Forbindelse med den kommende Jern- alder, idet nogle Former undertiden ere fremstillede i Jern, der ogsaa ellers om- end meget sjælden viser sig i disse Fund. Det store Omslag i Smag og Kunslfølelse, der ses i den 9. Tidsgruppe, er i Virkeligheden fuldt forstaaeligt. Forud havde Form og Prydkunst faaet en Udvikling og var ført til et Høidepunkt, som ikke gav Mulighed for en Fort- sættelse. Hele det tidligere Indhold af Kunst var udnyttet til det yderste; her- fra kunde der ikke reise sig ny Prydkunst, og man maatte da slaa sig paa den brede Form og det iøjnefaldende. Heller ikke sydfra kunde der som saa ofte forud modtages ny Prydkunst; det var her den første Jernalder, og det nye Metal gav vel Anledning til Udvikling af Form, men ikke til Fremkomst af en Ornamentik af Betydning. Men som gjennem hele Bronzealderen maatte ogsaa nu det nye, der dan- nedes sydpaa indtil Landene nord for Alperne, virke tiltrækkende. Herfra ind- lededes i dette Tidsafsnit den paafølgende første Jernalder i Norden, da det nye Metal kom almindelig i Brug og fremmed Smag og Stil fuldstændig prægede Arbeidet, atter som en Indledning til det Tidsrum, da den overmægtige romerske Industri tog Herredømmet i Norden. Vel er Kjendskabet til det 9. Tidsafsnit stærkt indskrænket ved, at der i Gravene kun ned- lagdes Smaasager, de omtalte Toiletredskaber, Naale til Klædningen og lign., næsten Alt dog Ubetydeligheder. Kun i Nedlægningerne fra Mark og Mose træffes store Stykker, men af Vaaben saa lidt og dette indført, at det maa siges, at denne Tids Vaaben næsten ikke kjendes, det hvorpaa der forud anvendtes det største Arbeide. I det væsenlige give Fundene dog sikkert en rigtig Forestilling om Tidens Kunstindhold: egentlig Prydkunst var ved at gaa tabt, det som tilstræbtes, var nu Størrelse og Massevirkning. Ved sin Afslutning var nu Bronzealderens hele lange, baade mærkelige og værdifulde Kunst- forløb, hvis første Udspring og Grundlag fortsat laa langt sydpaa indtil om Middelhavet, medens det iøvrigt var selvstændigt og hjemligt i sin Udvikling. Der var i de gammeldanske Lande, som dannede Midtpunktet i den nordiske Bronzealders Kreds, gjennem delte Tidsrum, ligesom forud i Stenalderen14, et Fællesskab i Kunst med Vest- og Mellemeuropa, og da vel ogsaa et Kultur- fællesskab i det hele, som strakte sig indtil Oldtidens Hovedlande om det østlige Middelhav. Men paa dette Grundlag reiste sig en eiendommelig, hjemlig Kunstøvelse af saadant Værd, at den maa skattes høit endnu Aartusinder efter, som det vil være Tilfældet bestandig i al Fremtid. ANMÆRKNINGER. 1. Sophus Müller, Ordning, Bronzealderen, 374. 2. Anf. St., 304. 3. Jfr. anf. St., 301. 4. Anf. St., 415. Dette Stykke foreligger i et Fund sammen med Sager af 8. Gruppe. 5. Anf. St, 308. 6. Anf. St., 404. 7. Anf. St., 413. Se fremdeles v. Sacken, Grabfeld von Hallstatt, PI. 15. 8. Anf. SL, 405—7. Se fremdeles Nord. Fortidsminder, I, 27 flg. 9. Sophus Müller, Ordning, Bronzealderen, 291. 10. Anf. St., 292—94. 11. Anf. St, 297. 12. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1920, 137.