Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
2 Dr. Axel Holst: Skolehygiene. tilfredsstiller sundhedspleiens fordringer, vil disse læger i stor udstrækning maatte raadspørges og faa det afgjørende ord i anledning af de sygdomstilfælde blandt eleverne, som kan være af betydning for undervisningen. Imidlertid har et vist kjendskab til de sygelige tilstande, som er almindelige blandt skolebørn, ogsaa betydning for lærer- personalet; thi paa skolehygienens omraade maa i væsentlig grad lærere og læger arbeide haand i haand. Vi skal derfor i nærværende afsnit give en oversigt over disse lidelser og deres forhold til skolegangen samt hertil knytte en del be- mærkninger af mere almindelig hygienisk art. De sygelige tilstande, som er almindelige blandt skole- børn, kan i det store og hele henføres til 3 forskjellige grupper. Dels er det smitsomme sygdomme som kopper, difteri, skarlagensfeber, mæslinger, visse former af tuberkulose, skurv, skab o. a. Dels er det legemlige sygdomme af ikke smitsom art, heri ikke medregnet abnorme tilstande paa nerve- og sjælelivets omraade; hid hører forskjellige øien- og ørelidelser, blodfattigdom, hovedpine, næseblødninger, rygrads- skjævhed o. a. Dels har vi endelig at gjøre med abnorme tilstande af nervøs og sjælelig art. — Vi skal i det følgende se paa hver af disse grupper lidelser for sig, idet vi dog skal bortse fra de egentlige sindssygdomme. 1. De smitsomme sygdomme. At smitsomme sygdomme kan spredes ved den sammen- hobning af børn, som finder sted paa skolen, ligger paa for- haand nær at tro og stemmer tildels med den daglige erfaring. Men frygten for en udbredelse af smitte ad denne vei er ofte meget overdreven. Naar saaledes forældrenes smittefrygt i begyndelsen af den koppeepidemi, som høsten 1908 hjem- søgte Kristiania, ledede til det resultat, at gjennemsnitlig ca. 7s og i enkelte af byens distrikter endog ca. halvparten af folke- skolernes elever af sine forældre holdtes hjemme fra skolerne; og naar derpaa skolestyret under opinionens tryk besluttede for nogen — om end kort — tid at lukke folkeskolerne,