Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

 Første afsnit. Om skoleliyg'ieneiis maal. — Om de sygdomme, der har særlig betydning for skolen. Skolehygienen, d. e. skolens sundhedspleie, er i det væsent- lige grundlagt i Tyskland1. Den tilsigter i første række at modarbeide de farer for helbreden, der kan tænkes at flyde af selve skolegangen, henholdsvis skolearbeidet I anden række omfatter den de skolepligtige børns sundheds- pleie overhovedet, uanseet om det er i eller udenfor skolen, at de sygelige tilstande, som den tilstræber at modarbeide, har sin rod. Disse sygelige tilstande vil ganske vist i det væsentlige maatte bedømmes af læger. Bl. a. vil dette i stor udstræk- ning blive en sag for de saakaldte skolelæger. Saadanne maa ifølge den norske lovgivning ansættes ved alle høiere skoler, som har statsbidrag; men de er tillige ansatte ved talrige af folkeskolerne i landets byer, uagtet vore folkeskole- love (saavel for byerne som landdistrikterne) nøier sig med at bestemme, at der kan ansættes skolelæger, naar kommune- styret bevilger de fornødne midler. Ved siden af at føre til- syn med, at skolelokalerne med inventar o. a. saavidt muligt 1 Jfr. Johann Peter Franks «System einer vollständ. medic. Policey» 1780 (indeholder et eget afsnit om skoleelevers sundhedspleie); C. J. Lo rin- ser’s «Zum Schutze d. Gesundh. in den Schulen», 1836; H. Cohns unders, om skolebørns øine 1866—67 og senere. — Læren om skolepultene er væsentlig grundlagt af schweizeren Fahr ner (1865). 1 — Skolehygiene.