Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

.T’W.....• ’i Om skoleelevernes personlige hygiene. 93 at børnene tilholdes at holde tænderne rene ved hjælp afen stiv tandbørste og vand; samtidig kan som tandpulver an- vendes almindeligt «tandkridt», som ikke behøver at være parfymeret eller tilblandet med kamfer el. 1. Hovedsagen er, at bøi'sten benyttes grundig; ifølge et godt tandlægeord bør den benyttes «an, auf, hinter, in, über, unter, vor og zwischen» alle tænder. Fremfor alt maa tandbørsten benyttes, før bar- net lægger sig; thi det er netop den omstændighed, at mad- resterne under søvnen, da saavel tygning som tungens be- vægelser ophører, faar ligge i fred mellem tænderne, som medfører den største fare for disse. Dernæst bør børnene om muligt tilholdes 1 å 2 gange aarlig at lade sine tænder efterse af tandlæge for at bevare dem ved hjælp af plombering, om der skulde paavises huller i dem. Tillige er det gavnligt samtidig at faa fjernet den s. k. «tandsten», som fra føden slaar sig ned om tændernes rodhals; den er nemlig porøs og opsuger derfor den ovenfor omtalte gjæringsdygtige vælling, uden at denne i saa fald kan fjernes grundig af tandbørsten. Det maa tilføies, at plombering ikke maa forbeholdes de blivende, men ogsaa, tiltrods for, at disse før eller senere fældes, bør udføres paa melketænder. Thi for det første sparer man herved barnet for tandpine, ligesom ogsaa melke- tænderne er til desto større gavn for fordøielsen, jo længere tid de faar lov til at blive siddende. Og for det andet: Hvis man ikke modarbeider mælketændernes caries, og de derfor maa trækkes ud før tiden, synker kjæven ind og pladsen indskrænkes tilsvarende for udviklingen af de blivende tænder. Dette er en grund til, at de blivende tænder bliver desto kraftigere, jo længere tid melketænderne bliver siddende. En anden grund synes at være dén, at det tryk, som melke- tændernes rødder under tygningen øver paa kimerne for de blivende tænder, har en belivende indflydelse paa disses væxt. I betragtning af tandpleiens betydning for den opvoxende slægt og for befolkningens ernæringstilstand overhovedet, har man efterhaanden i flere lande, bl. a. ogsaa i Norge, reist spørgsmaal om ansættelsen af «skoletandlæger». Disse skulde efter sommes mening direkte behandle de syge tænder. Efter andres mening skulde deres virksomhed indskrænke sig til at søge at faa gjen- nemført, at eleverne holder sine tænder rene og i fornødent fald faar disse