Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

94 Dr. Axel Holst: Skolehygiene. ___________ plomberte o. 1. paa tandkliniker eller af private tandlæger, uden at skoletand- lægerne selv behandler dem. Sidstnævnte ordning vilde svare til, hvad der for de almindelige skolelægers vedkommende i Norge er gjældende instrux. Heller ikke disse overtager nemlig personlig behandlingen af de syge elever, som de faar at gjøre med, men henviser dem til deres privatlæger, henholds- vis til kommune- eller bylægerne eller offentlige kliniker. Skoleelevernes kosthold. Skjønt den viden- skabelige ernæringslære endnu i flere retninger byder paa flere spørgsmaal end svar, er det klart, at legemet for at vedligeholde sit velbefindende og arbeidskraft maa tilføres en vis mængde føde. Tillige er det af betydning, hvorledes denne er sammensat. Den maa nemlig ved at forbrændes («oxyderes») omkring i legemets væv afgive den for vedlige- holdelsen af livsprocessen nødvendige varme, ligesom den maa erstatte de bestanddele af vævene, der efterhaanden slides op (spaltes) og gjennem urinen o. a. udskilles af legemet. Det ligger udenfor denne bogs ramme at gaa ind paa enkelthederne af de undersøgelser, som hører hid. Vi ind- skrænker os til at bemærke, at de efterhaanden har ført til at opstille visse normer for den mængde føde, som daglig er nødvendig for et menneskes ernæring, og at man paa grundlag heraf har opstillet beregninger over, hvad enslige personers og hvad familiers kosthold for at være tilstrækkelig nærende daglig maa medføre af udgifter. Det skal ikke nægtes, at man ad denne vei ledes til den forestilling, at en række familiers indtægter ikke strækker til for at skaffe deres børn en tilstrækkelig føde, og at derfor en saakaldt «under- ernæring» blandt skolebørn ikke er en ualmindelig foreteelse. Imidlertid savner man endnu materiale til at bedømme, i hvilken udstrækning en saadan finder sted, — et spørgs- maal, som kanske overhovedet ikke vil kunne finde nogen sikker løsning; thi del vil i stor udstrækning være vanskeligt at erkjende, om en daarlig ernæringstilstand skyldes util- strækkelig føde og ikke f. ex. sygdomme som tuberkulose o. a. Samtidig er det indtil videre vanskeligt paa en afgjørende maade at forklare, hvorledes en særlig udbredt underernæring af ovennævnte art f. ex. kan bringes i overensstemmelse med den kjendsgjerning, at en række større byers dødelighed i de