Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Andre legemlige lidelser. 15 der. Da disse foreteelser falder sammen med, at «nær- arbeidet», d. e. læsning, skrivning o. a. tiltager opover i sko- len; og da videre hyppigheden af nærsynthed f. ex. ved Tscher- nings undersøgelser i Kjøblnhavn har vist sig betydelig større blandt rekruter, der har gjennemgaaet høiere skoler, end blandt andre samfundslag, maa man heraf trække den slut- ning, at skolearbeidet øver en mægtig indflydelse paa den her omhandlede tilstand. Om man hertil indvender, at den nærsynthed, der ud- vikler sig som følge af skolearbeidet, dog ikke viser sig at naa særlig høie grader, fører den doe ofte til nogen ned- O O 7 O O sættelse af synsstyrken; d. e. naar de nærsynte elever faar briller eller lorgnet med konkavglas, som er afpassede efter nærsynthedens grad, og som derfor skulde ligestille dem med normalsynte, ser de ofte fremdeles ikke saa tydelig paa af- stand som disse. Hertil kommer, at den stadige benyttelse af briller eller lorgnet ved syn paa afstand i og for sig med- fører ulemper; tillige gjør den én mindre skikket til visse næringsveie, ligesom ogsaa til militærtjenesten. Derfor er det for skolehygienen en væsentlig opgave at modarbeide nærsynthedens udvikling. Hvilke krav man med dette hensyn for øie stiller til skolelokalernes lysforhold og til konstruktionen af skolepulte, skal omtales senere. Paa dette sted fremhæves følgende: For det første bør de nærsynte ligesom de øvrige elever, der ser daarlig — saaledes ogsaa de overlangsynte og astigma- tikerne (se nedenfor) — anvises de lyseste pi ad se i skole- værelserne. D. e. de bør sidde saavidt muligt nær vinduerne. Dernæst maa ikke skolebøgerne være trykte med for smaa bogstaver, ligesom der maa anvendes saavidt tykt papir, at ikke trykken paa den ene side skinner igjennem paa den anden. Bestemmelser af denne o« lignende art kræves i de fleste lande gjennemførte i bøger, som autoriseres til skolebrug. I Tyskland pleier man i det væsentlige at holde sig til de af Colin op- stillede grundsætninger. Disse gaar ud paa, at den mindste tykkelse af bog- stavernes lodrette streger maa være 0,zs mm., at den mindste bredde af bog- stavet n maa være 1 mm., hvoraf 0,so mm. falder paa mellemrummet mellem de lodrette streger; endvidere maa bogstavernes mindste høide være 1 ,so mm.,