Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
16 Dr. Axel Holst: Skolehygiene. og medens de enkelte bogstaver i samme ord mindst maa være 0,75 mm., maa de enkelte ord mindst være 2 mm. fjernede fra hinanden.’ Hertil kommer at der maa være et mellemrum mellem linierne paa mindst 2,so mm., og endelig: da det trætter øiet mere at læse lange end korte linier, maa linierne i høiden være 10, efter nogles mening kun 8—9 cm. lange. — Disse tal er dog for smaa for de mindste elever. Saaledes regner mange, at bogstaverne i ABC’en mindst skal være 5 mm. og for eleverne opover i forberedelsesskolen ikke under 2 mm. hoie, for først derefter at aftage ned til de nævnte 1,5 mm. De øvrige tal retter sig efter disse maal. Tilsvarende, om end noget anderledes formulerede krav er sammen med enkelte andre fordringer opstillede i en rundskrivelse, som under 24A 1885 er udstedt af det norske kirkedepartement, og som lyder saaledes: «Angaaende trykning af skolebøger. Papiret maa være glat, men ikke giindsende. Det maa have en ren hvid eller svag gullig farve og en saadan tykkelse eller be- skaffenhed, at trykningen ikke skinner igjennem. Liniernes længde maa ikke være over 100 mm. Der maa ikke benyttes mindre typer end korpus. Dog kan borgis (bourgeois) tillades, naar liniens længde ikke er over 90 mm., og petit for lexika og anmerkninger. — Antiqua bør foretrækkes for fraktur. Satsen maa skydes med mindst Vs af vedkommende foranstaaende skriftsorters høide (kegel).2 De typer, som benyttes ved trykningen, maa være skarpe, tydelige, ikke afslidte, og den anvendte sværte maa være ren sort.» — Disse bestemmelser har departementet ogsaa henholdt sig til i en rundskrivelse af november 1908, «idet dog forudsættes, at de større skriftsorter som hidtil vil blive benyttet i folkeskolens begynderklasser, og at man ikke nøier sig med bestemmelsernes minimum.» Da videre skriften let bliver utydelig, naar barnet bruger tavle og griffel, bør det heller bruge papir og godt, sort blæk. I denne forbindelse maa ogsaa fremhæves, at kridtet ikke fremkalder en tilstrækkelig skarpt fremtrædende skrift paa de store tavler i klasseværelserne, hvis de ikke er strøgne med en rent sort farve. Samtidig maa denne ikke være giindsende, men mat; ellers vil trods alt eleverne paa enkelte pulte ikke se skriften tydelig. Endelig maa farven fornyes, saasnart den begynder at slides. Endvidere skal paa dette sted omtales den s. k. stejl- skrift. De Heste voxne personer skriver for tiden s. k. skraa- skrift. D. e. bogstaverne hælder mod høire; samtidig er skriften ogsaa skraa i en anden forstand, idet den skrivende har bogen eller papiret liggende foraii sig paaskraa, saa linierne 1 Afstanden mellem de enkelte bogstaver og ord kaldes «approche». 2 D. e. dette maa være den mindste afstand mellem linierne. Ved «Kegel» forstaaes høiden af vedk. type, d. e. af selve metalstykket.