Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16 Dr. Axel Holst: Skolehygiene.
og medens de enkelte bogstaver i samme ord mindst maa være 0,75 mm., maa
de enkelte ord mindst være 2 mm. fjernede fra hinanden.’ Hertil kommer
at der maa være et mellemrum mellem linierne paa mindst 2,so mm., og
endelig: da det trætter øiet mere at læse lange end korte linier, maa linierne
i høiden være 10, efter nogles mening kun 8—9 cm. lange. — Disse tal er dog
for smaa for de mindste elever. Saaledes regner mange, at bogstaverne i
ABC’en mindst skal være 5 mm. og for eleverne opover i forberedelsesskolen
ikke under 2 mm. hoie, for først derefter at aftage ned til de nævnte 1,5 mm.
De øvrige tal retter sig efter disse maal.
Tilsvarende, om end noget anderledes formulerede krav er sammen med
enkelte andre fordringer opstillede i en rundskrivelse, som under 24A 1885 er
udstedt af det norske kirkedepartement, og som lyder saaledes: «Angaaende
trykning af skolebøger. Papiret maa være glat, men ikke giindsende. Det
maa have en ren hvid eller svag gullig farve og en saadan tykkelse eller be-
skaffenhed, at trykningen ikke skinner igjennem. Liniernes længde maa ikke
være over 100 mm. Der maa ikke benyttes mindre typer end korpus. Dog
kan borgis (bourgeois) tillades, naar liniens længde ikke er over 90 mm., og
petit for lexika og anmerkninger. — Antiqua bør foretrækkes for fraktur.
Satsen maa skydes med mindst Vs af vedkommende foranstaaende skriftsorters
høide (kegel).2 De typer, som benyttes ved trykningen, maa være skarpe,
tydelige, ikke afslidte, og den anvendte sværte maa være ren sort.» — Disse
bestemmelser har departementet ogsaa henholdt sig til i en rundskrivelse af
november 1908, «idet dog forudsættes, at de større skriftsorter som hidtil vil
blive benyttet i folkeskolens begynderklasser, og at man ikke nøier sig med
bestemmelsernes minimum.»
Da videre skriften let bliver utydelig, naar barnet bruger
tavle og griffel, bør det heller bruge papir og godt, sort
blæk. I denne forbindelse maa ogsaa fremhæves, at kridtet
ikke fremkalder en tilstrækkelig skarpt fremtrædende skrift
paa de store tavler i klasseværelserne, hvis de ikke er
strøgne med en rent sort farve. Samtidig maa denne ikke
være giindsende, men mat; ellers vil trods alt eleverne paa
enkelte pulte ikke se skriften tydelig. Endelig maa farven
fornyes, saasnart den begynder at slides.
Endvidere skal paa dette sted omtales den s. k. stejl-
skrift. De Heste voxne personer skriver for tiden s. k. skraa-
skrift. D. e. bogstaverne hælder mod høire; samtidig er
skriften ogsaa skraa i en anden forstand, idet den skrivende
har bogen eller papiret liggende foraii sig paaskraa, saa linierne
1 Afstanden mellem de enkelte bogstaver og ord kaldes «approche».
2 D. e. dette maa være den mindste afstand mellem linierne. Ved «Kegel»
forstaaes høiden af vedk. type, d. e. af selve metalstykket.