Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Andre legemlige lidelser. 19 daarlig holdning. Paa grund af disse indvendinger har stejl- skriften hidtil faaet langt mindre indpas, end den vistnok fortjener. Til slutning anføres følgende uddrag af én række betydningsfulde under- søgelser, som nylig er foretagne af prof. J. Widmark. Medens i 1882 — 84 hele 42,1 °/o af eleverne i de to øverste klasser af en række nærmere betegnede høiere skoler i Sverige var nærsynte, var dette tal i 1895 sunket til 18,8%; og toges skolernes samtlige klasser med, var i 1882—84 23,2 %, men i 1905 kun 9,8 % nærsynte. Denne aftagen var allerede udtalt i 1895, da antallet af nærsynte i den øverste klasse af samtlige høiere skoler i Sverige fandtes at være 26,6 %. I 1898 var dette tal sunket til 22,8, i 1901 til 19,5, i 1904 til 18,8 og i 1906 til 16,9%. Aarsagen hertil søger han dels i de nyere skolelokalers bedre lysforhold (se ovenfor s. 14 og 15), dels i skolernes aftagende fordringer. Men først og fremst søger han den deri, at eleverne i stadig stigende udstrækning anvender sin fritid til friluftsliv istedenfor til at sidde inde og læse morskab o. 1. Denne anskuelse støtter han for det første paa den erfaring, at de høiere skolers elever i England, hvor friluftslivet dyrkes som i intet andet land, er mærkværdig lidet nærsynte. Men for det andet støtter han sig paa de under- søgelser, han har foretaget af eleverne paa 2 høiere svenske skoler, som ligger paa landet, og hvor man i særlig grad bestræber sig for udenfor skolearbeidet at fremme elevernes friluftsliv. Om den første af disse skoler oplyses, at dens lokaler langtfra er moderne, og at fordringerne til elevernes kundskaber ikke er mindre end paa de øvrige høiere skoler i Sverige. Desuagtet fandtes kun 9, d. e. 2,9 % af dens 313 elever nærsynte; og af disse var de 6 allerede nærsynte, da de indmeldtes fra andre skoler. Trækkes disse fra, var kun 3, d. e. 1 %, blevet nærsynte paa skolen selv. Om den anden skole oplyses, at dens lære- plan i flere retninger afviger fra de høiere svenske statsskolers; dog antager W., at der ikke er nogen væsentlig forskjel paa summen af fordringer til elevernes kundskaber. (Om skolebygningen oplyses intet). Blandt dens 112 elever fandtes 4 nærsynte; af disse var 3 nærsynte ved indmeldelsen; d. e. 1 eller ogsaa i dette tilfælde kun 1 % var blevet nærsynt paa skolen selv. Endelig iagttog W., at eleverne paa begge skoler, selv bortseet fra nærsynt- heden, gjennemgaaende saa skarpere end tilfældet var paa andre skoler af tilsvarende art. At disse resultater, som W. skarpt betoner, sammen med saa meget andet taler stærkt for ønskeligheden af, at skoler og kommuner bestræber sig for at skaffe sine elever adgang til lege- og idrætsplads, synes klart. (Se ogsaa afsnittet om den personlige hygiene.) For endelig at nævne den s.k. astigmatisme, staar den ikke i nogen forbindelse med skolegangen, men skyldes medfødte anlæg. Den bestaar i en uregelmæssig hvælvning af hornhinden, d. e. den gjennemsigtige hinde, der som et lidet vi nd ii begrændser øieæblet fortil. Denne abnormitet ledsages af et til astigmatismens grad svarende utydeligt syn