Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22 Dr. Axel Holst: Skolehygiene.______
dende udstrækning af hyppig, s.k. «habituel» hovedpine og
har ofte en slap og daarlig holdning, tildels forbundet med
en begyndende s.k. arbeidspukkel eller med skjævhed af ryg-
raden. Hertil kommer leilighedsvis andre sygelige tilstande
som næseblødninger o. a., som vi nedenfor skal komme
tilbage til. Naar disse forhold træffer sammen med, at skolen
efter manges mening kræver en altfor langvarig stillesidden
og el uforholdsmæssig intenst hjernearbeide; og naar de
træffer sammen med de feilstillinger, som enhver kan se, at
barnet ofte i længere tid ad gangen indtager under læsning
og skrivning; — naar disse forhold træffer sammen, kan man
ikke undre sig over, at mange for den høiere, om end ikke
for folkeskolens vedkommende, heri ser mere end en tilfæl-
dighed og gaar ud fra, at vi staar ligeoverfor et forhold af
aarsag og virkning.
Denne anskuelse om, at de høiere skolers elever ved
«det langvarige og indestængte skolearbeide omdannes til
planter, som staar paa et mørkt sted og skyder lange, blege
skud», og at skolen «opofrer børnenes kraft til fordel for et
vist pensum», har ogsaa faaet en kraftig støtte fra lægernes
side. Saaledes diskutteredes denne anskuelse i en række
møder i det medicinske selskab i Kristiania i 1866. L lider
denne diskussion sluttede samtlige talere sig til en lorestilling,
som afdøde overlærer, dengang adjunkt H. O ttesen havde
indsendt til selskabet, og som dannede diskussionens udgangs-
punkt. Denne forestilling gik i hovedsagen ud paa, at den
dengang existerende «latinskoleordning» i væsentlig grad
maatte overanstrænge eleverne; og naar saa var tilfældet,
maatte en overanstrængelse i end yderligere grad befrygtes,
naar man gjennemførte den ordning med en middelskole og
et gymnasium, som netop den gang var foreslaaet, idet denne
foruden den gamle latinskoles fag tillige tilsigtede at indføre
flere nye, som naturkundskab, kirkehistorie, oldnorsk og
trigonometri.
Naar Kristiania læger sluttede sig til denne anskuelse,
skede dette for det første paa grundlag af en række — forøvrig
ufuldstændige — opgaver over den tid, eleverne ved de høiere
skoler i Kristiania den gang gjennemsnitlig maatte anvende