Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
22 Dr. Axel Holst: Skolehygiene.______ dende udstrækning af hyppig, s.k. «habituel» hovedpine og har ofte en slap og daarlig holdning, tildels forbundet med en begyndende s.k. arbeidspukkel eller med skjævhed af ryg- raden. Hertil kommer leilighedsvis andre sygelige tilstande som næseblødninger o. a., som vi nedenfor skal komme tilbage til. Naar disse forhold træffer sammen med, at skolen efter manges mening kræver en altfor langvarig stillesidden og el uforholdsmæssig intenst hjernearbeide; og naar de træffer sammen med de feilstillinger, som enhver kan se, at barnet ofte i længere tid ad gangen indtager under læsning og skrivning; — naar disse forhold træffer sammen, kan man ikke undre sig over, at mange for den høiere, om end ikke for folkeskolens vedkommende, heri ser mere end en tilfæl- dighed og gaar ud fra, at vi staar ligeoverfor et forhold af aarsag og virkning. Denne anskuelse om, at de høiere skolers elever ved «det langvarige og indestængte skolearbeide omdannes til planter, som staar paa et mørkt sted og skyder lange, blege skud», og at skolen «opofrer børnenes kraft til fordel for et vist pensum», har ogsaa faaet en kraftig støtte fra lægernes side. Saaledes diskutteredes denne anskuelse i en række møder i det medicinske selskab i Kristiania i 1866. L lider denne diskussion sluttede samtlige talere sig til en lorestilling, som afdøde overlærer, dengang adjunkt H. O ttesen havde indsendt til selskabet, og som dannede diskussionens udgangs- punkt. Denne forestilling gik i hovedsagen ud paa, at den dengang existerende «latinskoleordning» i væsentlig grad maatte overanstrænge eleverne; og naar saa var tilfældet, maatte en overanstrængelse i end yderligere grad befrygtes, naar man gjennemførte den ordning med en middelskole og et gymnasium, som netop den gang var foreslaaet, idet denne foruden den gamle latinskoles fag tillige tilsigtede at indføre flere nye, som naturkundskab, kirkehistorie, oldnorsk og trigonometri. Naar Kristiania læger sluttede sig til denne anskuelse, skede dette for det første paa grundlag af en række — forøvrig ufuldstændige — opgaver over den tid, eleverne ved de høiere skoler i Kristiania den gang gjennemsnitlig maatte anvende