Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Andre legemlige lidelser. 23 til sit hjemmearbeide. For det andet henholdt lægerne sig til erfaringer fra sin praxis, idet de nævnte liere exempler paa, at de havde været raadspurgt af elever af de høiere skoler, hvis sygelige tilstande nærmest antoges at maatte for- klares som fremkaldte ved et overanstrængende skolearbeide. Lignende anskuelser næredes dengang ogsaa af mange norske skolemænd. Senere har denne sag været gjort til gjenstand for nøiere undersøgelser i de forskjeiligste lande. Heraf hidsættes følgende: I Danmark paabegyndtes disse undersøgelser i udstrakt maalestok i begyndelsen af 80-aarene af den bekjendte skole- hygieniker professor Axel Hertel, og blev fortsat af en i sagens anledning nedsat skolekommission. I Sverige blev det tilsvarende undersøgelsesmateriale faa aar efter indsamlet af en kommission, hvis ene medlem var afdøde prof. Axel Key. Saavel ved de danske som ved de svenske undersøgelser kom man — ved siden af andre resultater, som her skal forbigaaes, — i hovedsagen til følgende to slutninger: 1) At arbeidstiden ved de høiere skoler og fornemmelig arbeidstiden i hjemmet var længere end foreneligt med hygienens fordringer; 2) at sygeligheden af en række nærmere betegnede lidelser tilsammen tiltog paafaldende stærkt kort tid efterskolegangens begyndelse. I disse lidelser er ikke medregnet nærsynthed; derimod omfatter de blodfattigdom, nervøsitet, hyppig hoved- pine, næseblødning, rygradsskjævhed o. a. Medens f. ex. ifølge Herteis undersøgelser 18,6 % af 1ste og 18,3 % af 2den forberedelsesklasses gutter led af en eller liere af de ovenfor nævnte sygelige tilstande, steg delte tal i 3die forberedelsesklasse til 34%. Og hvad angaar tilstanden paa gutteskolerne i Sverige, led i 1ste forberedelsesklasse 17,6 o/o, men i 2den 36,7 % af Here eller færre sygelige tilstande af den her omhandlede art. Hvad angaar s m a a piger, har Hertel istedenfor at beregne de tilsvarende tal for hver klasse beregnet dem for de forskjellige aldere. Han fandt, at i ß aars alder 12,7, men i 7 aars alder 29,1 % af smaapigerne var syge1. 1 I Sverige var det undersøgte antal smaapiger af disse aldersklasser saa lidet, at man af de beregnede tal (henholdsvis 18,8 og 28,8 9/o) ikke har turdet trække nogen sikker slutning.