Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
32 Dr. Axel Holst: Skolehygiene. og meget ofte vil forværre en blodfattig tilstand. Se forøvrig herom under afsnittet: den personlige hygiene. Af andre sygelige tilstande, som ofte anføres i stor ud- strækning at optræde blandt skolebørn, kan nævnes hyppige næseblødninger. Ikke mindst foreligger saadanne med- delelser fra Schweiz, hvor antallet af elever med denne lidelse f. ex. paa en gutteskole steg fra omtrent 14 % i den laveste op til 26 % i den høieste klasse (Guillaume). I Skandinavien har man derimod fundet langt lavere tal. Saaledes fandtes ved den norske skolekommissions undersøgelser i 1891—92 alene omtrent 1,5—4 % af gutterne og 1,5—9 % af pigerne at lide af hyppige næseblødninger1. Disse har af mange været opfattet som en følge af blodstigninger til hovedet, fremkaldte af den foroverbøiede stilling, som skolebørn ofte indtager under læsning og skrivning. Andre har tænkt sig saadanne blod- stigninger fremkaldte ved trange snipper eller halslinninger, medens atter andre har søgt aarsagen i arvelige forhold. Derimod synes hidtil ingen at have undersøgt, hvad der dog ligger meget nær at forestille sig muligheden af, nemlig om ikke næseblødningerne i virkeligheden skriver sig fra katarer el. 1. i næsen. — Det fortjener at tilføies, at lidelsen paa Kristiania Kathedralskole, hvor den oøsaa i 1891—92 forekom sjelden2, ved de ovennævnte undersøgelser i 1899—1900 kun optraadte hos et par elever; disse fik imidlertid kun hyppige næseblødninger under sine tilsvarende hyppige slagsmaal. Ved hjælp af den samme foroverbøiede stilling, som mange har tænkt sig som aarsag til næseblødningerne, har somme ogsaa villet forklare den i Schweiz og St. Petersburg hos henved halvparten af skolebørnene3 iagttagne krop, d. e. en forstørrelse af den under strubehovedet liggende «skjold- 1 Hertel fandt, at gjennemsnitlig 7 % af gutterne og 4 % af pigerne led deraf, medens den svenske skolekommissions tal for gutternes vedkommende svinger mellem 2 og 6%; om pigerne meddeler den ingen oplysninger. 2 Nemlig hos 0,7—2,8 % af eleverne (gutter). 8 Bl. a. fandt man i sin tid i Neuchatel krop hos 64 % af pigerne og 48 % af gutterne.