Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Dr. Axel Holst: Skolehygiene.
og meget ofte vil forværre en blodfattig tilstand. Se forøvrig
herom under afsnittet: den personlige hygiene.
Af andre sygelige tilstande, som ofte anføres i stor ud-
strækning at optræde blandt skolebørn, kan nævnes hyppige
næseblødninger. Ikke mindst foreligger saadanne med-
delelser fra Schweiz, hvor antallet af elever med denne lidelse
f. ex. paa en gutteskole steg fra omtrent 14 % i den laveste
op til 26 % i den høieste klasse (Guillaume). I Skandinavien
har man derimod fundet langt lavere tal. Saaledes fandtes
ved den norske skolekommissions undersøgelser i 1891—92
alene omtrent 1,5—4 % af gutterne og 1,5—9 % af pigerne at
lide af hyppige næseblødninger1. Disse har af mange været
opfattet som en følge af blodstigninger til hovedet, fremkaldte af
den foroverbøiede stilling, som skolebørn ofte indtager under
læsning og skrivning. Andre har tænkt sig saadanne blod-
stigninger fremkaldte ved trange snipper eller halslinninger,
medens atter andre har søgt aarsagen i arvelige forhold.
Derimod synes hidtil ingen at have undersøgt, hvad der dog
ligger meget nær at forestille sig muligheden af, nemlig om
ikke næseblødningerne i virkeligheden skriver sig fra katarer
el. 1. i næsen. — Det fortjener at tilføies, at lidelsen paa
Kristiania Kathedralskole, hvor den oøsaa i 1891—92 forekom
sjelden2, ved de ovennævnte undersøgelser i 1899—1900 kun
optraadte hos et par elever; disse fik imidlertid kun hyppige
næseblødninger under sine tilsvarende hyppige slagsmaal.
Ved hjælp af den samme foroverbøiede stilling, som
mange har tænkt sig som aarsag til næseblødningerne, har
somme ogsaa villet forklare den i Schweiz og St. Petersburg
hos henved halvparten af skolebørnene3 iagttagne krop, d.
e. en forstørrelse af den under strubehovedet liggende «skjold-
1 Hertel fandt, at gjennemsnitlig 7 % af gutterne og 4 % af pigerne
led deraf, medens den svenske skolekommissions tal for gutternes vedkommende
svinger mellem 2 og 6%; om pigerne meddeler den ingen oplysninger.
2 Nemlig hos 0,7—2,8 % af eleverne (gutter).
8 Bl. a. fandt man i sin tid i Neuchatel krop hos 64 % af pigerne og
48 % af gutterne.